”Grænser handler mest om følelser”

Tilføjet 03. jun 2016 - 13:02
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.3/juni 2016 

Grænsekontrol i Europa er kommet for at blive, forudser EU-professor Marlene Wind. ”Nu er det nødvendigt, fordi politikerne ikke i tide har udvist lederskab, men leflet for folkestemningen”, siger hun.

Af Anna-Lise Bjerager

På opslagstavlen på Marlene Winds kontor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet hænger en kopi af Djøf-Bladet med en smilende Marlene Wind på forsiden: ”Den rapkæftede EU-professor”, lyder overskriften.

Marlene Wind indrømmer gerne, at hun er rapkæftet. Og hendes verbale kanonsalver bliver der lyttet til med lige dele begejstring og protest, når hun er ude at holde foredrag eller skriver harmdirrende klummer i landets aviser. I foråret skrev hun en klumme i Politiken under overskriften: ”Uduelige ledere og medier er ved at ødelægge det Europa, vi har brugt 60 år på at bygge op”.

Marlene Winds direkte facon deler vandene, lige som grænsespørgsmålet gør: 52 procent af danskerne siger ja til, at grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse skal gøres permanent, mens knap 40 procent siger nej ifølge en meningsmåling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten i marts 2016. Grænsekontrol er indført i Danmark og en række andre europæiske lande, efter at der i 2015 ankom 1,8 millioner flygtninge og migranter til Europa.

Efter Murens Fald i 1989 gik det ellers lige så godt. ”Tear down this wall”, sagde den daværende amerikanske præsident Ronald Reagan i 1987 i en tale ved Berlinmuren, og sådan kom det til at gå. Den Kolde Krig blev afløst af globalisering, EU's udvidelse og åbne grænser. Men efter al-Qaedas terrorangreb i USA den 11. september 2001 er grænsekontrollen rundt omkring i verden blevet skærpet med øget sikkerhed i lufthavne og offentlige bygninger, og nu har de enkelte europæiske lande taget skridtet fuldt ud ved at indføre grænsekontrol.

Et svigt af dimensioner

Marlene Wind er af den opfattelse, at befolkningerne i Europa lod sig styre af en instinktiv frygt for flygtninge, da flygtningestrømmene tog til sidste sommer. Svage politikere rettede ind efter folkestemningen og indførte grænsekontrol i stedet for at håndtere situationen i fællesskab gennem EU.

”Vi er lige nu vidner til et svigt af dimensioner. Det er ikke EU, der svigter, men vore politikere, der reelt er bange for at være ledere”, siger hun.

Sidste år var det Ungarn, der under stor international fordømmelse byggede grænsehegn ved Ungarns grænse mod syd og satte kampklædt politi og militær ind mod menneskemængderne. Siden har flere østeuropæiske lande sat grænsehegn op på den såkaldte Balkanrute, så migranter og flygtninge i dag er afskåret fra at søge den vej, men i stedet især vælger flugtruten over Middelhavet. En række vesteuropæiske lande er fulgt efter med mere eller mindre omfattende kontrolforanstaltninger ved grænserne til følge. For Danmarks vedkommende skete det den 4. januar i år, da den danske regering indførte midlertidig grænsekontrol med stikprøvekontrol. Siden er den midlertidige grænsekontrol forlænget til foreløbig november 2016.

I maj måned offentliggjorde de østrigske myndigheder en plan om at opføre et næsten 400 meter langt grænsehegn ved Brennerpasset, hvor Italien og Østrig deler grænse. Planen blev mødt med stærke protester fra italiensk og tysk side, og EU-kommissionsformand Jean Claude Juncker talte om ”en politisk katastrofe”. Den østrigske plan førte til voldsomme sammenstød ved Brennerpasset mellem 600 demonstranter og det italienske politi.  

”Grænser handler mest om følelser. Det er vigtigt at slå fast fra begyndelsen”, siger Marlene Wind.

Tilbage igen

Marlene Wind er leder på Center for Europæisk Politik og forsker i samspillet mellem ret og politik i EU.  For alvor landskendt blev hun i 2011, da hun på TV kritiserede aftalen mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om at indføre grænsebomme. Efter at have analyseret aftalen, blev hun af journalisten spurgt om sin egen mening og sagde, at aftalen var en appel til ”laveste fællesnævner og den indre svinehund”. Det fik et politisk stormvejr til at bryde løs over hendes hoved. Hun blev beskyldt for at politisere, og Søren Pind kaldte hende ”Marlene halv-Wind”. Pia Kjærsgaard mente, at hun var ”fuldstændig færdig” som EU-ekspert. Det endte med, at Marlene Wind trak sig fra medierne i et halvt år. Men profetierne om hendes endeligt som EU-ekspert viste sig stærkt overdrevne, og hun er i dag tilbage, hvor hun slap.

Det stærke engagement har Marlene Wind med sig hjemmefra, forklarer hun. Hendes far, dr.theol. H.C. Wind, der i dag er 84 år og efter sin datters udsagn stadig ”skarp som en ragekniv” har haft stor betydning for hende. Der var altid en diskussion over opvasken i barndomshjemmet i Beder ved Aarhus, og hun husker, at hun altid blev udfordret til at have sin argumentation i orden.

”Min far var mere religionskritiker, end han var teolog. Hvis man lidt for skråsikkert indtog et synspunkt, pillede han én ned. Af ham lærte jeg at have et konstant kritisk blik på alle former for sociale konstruktioner. Jeg tror, jeg skylder min far æren for, at EU blev mit projekt. Formålet med Europa er jo netop, at landene samarbejder, så det i sidste ende bliver bedre for alle. I virkeligheden er nationalstaterne små lukkede konstruktioner, og jeg bliver meget bekymret, når folk puster sig op og gør deres egen nationale identitet til et skjold mod andre, sådan som vi har set det med indførelsen af grænsekontrol. Nationalstaterne viser deres grimmeste ansigt, når de lukker sig om sig selv, i stedet for at stå sammen og få løst problemerne”.

Merkel tog ansvar

”Diskussionen om grænser er simpelthen så følelsesladet. Mennesker føler sig truet og bliver angste, når der står flygtninge ved landets grænser, og så reagerer de uhensigtsmæssigt ved at vende ryggen til det europæiske projekt. Jeg tror slet ikke, danskerne gør sig klart, i hvor høj grad deres velfærd er koblet op på det europæiske samarbejde.”

”Politikerne har svigtet befolkningerne ved at løbe efter folkestemningen og indføre grænsekontrol i stedet for at være statsmænd, der tager ansvaret og får løst problemerne. Regeringscheferne i de europæiske lande burde have fulgt Angela Merkel. Hun tog ansvar for den situation, der opstod sidste sommer, da der pludselig stod 450.000 flygtninge på Balkan: Hun bød dem velkommen til Tyskland. Hun regnede med, at hun ved at gå forrest, ville få de andre til at følge trop og lave en ligelig fordeling af asylansøgerne. Men det gjorde de ikke, og nu er det for sent, fordi situationen er vokset ud af kontrol”, siger Marlene Wind, der ikke mener, Angela Merkel kunne have handlet anderledes.

”Efter alt det forfærdelige, der skete under Anden Verdenskrig var Tyskland nødt til at handle, som de gjorde. Nazismen var netop bygget op som en social konstruktion. Ved at dæmonisere sorte, jøder, handicappede og homoseksuelle fik tyskerne gjort sig selv til overmennesker. Men tyskerne har vist, at de kunne afkonstruere sig selv igen. De er efter min mening i dag de mest heroiske europæere af alle”, siger hun.

Europæer og dansker

Hendes far er sønderjyde, og hendes farfars brødre blev tvunget i krig på tysk side under Første Verdenskrig.

”Når mine børn hører min far fortælle om de rædsler, de var igennem, tier de stille. Min farfars brødre følte sig danske, men levede på den forkerte side af grænsen og blev tvunget i krig for et land og en sag, de ikke troede på. Dengang var der ikke et fredsprojekt som EU til at sikre, at den slags ikke kunne ske”, siger hun.

Marlene Wind nævner også sin mor, Tove Wind, som et menneske, der har præget hende meget. Hendes mor var højskolelærer gennem 25 år på Testrup Højskole, hvor hun underviste i tysk og dansk litteratur.

”Dette med at forstå, hvordan man lærer andre lande og skikke at kende ved at læse landenes skønlitteratur, har hun bragt ind i vores familie”, siger Marlene Wind, der også er fortrolig med både højskolesangbogen og salmebogen fra sin tid som kirkesanger.

”Selv om jeg er passioneret europæer, er jeg også dansker. Jeg ser ingen som helst modsætning mellem de to ting”, siger hun.

Ikke halalhippie

Den danske regering har i begyndelsen af maj måned anmodet EU-Kommissionen om lov til at benytte muligheden for at forlænge grænsekontrollen i op til to år, sådan som Schengen-aftalen giver mulighed for det. Det er sket i et brev, der også har fire andre EU-lande, Tyskland, Frankrig, Østrig og Sverige, som afsender. I brevet anføres det, at ”terroristgrupper sandsynligvis vil drage fordel af mangler i grænsekontrollen” med henvisning til angrebene i Paris 13. november sidste år og angrebet i Bruxelles 22. marts i år.

Marlene Wind tror, at der er stor sandsynlighed for, at grænsekontrollen i Europa bliver gjort permanent, og hun mener heller ikke, der i den nuværende situation er et alternativ, selv om det vil gå ud over europæernes velfærd. Hun slår fast, at hun ikke har ændret holdning, og at sagen om grænsebomme i 2011 på ingen måde kan sammenlignes med situationen i dag.

”I 2011 var der tale om en politisk studehandel og ren symbolpolitik. I dag er der tale om den største krise i Europa efter Anden Verdenskrig, hvor der er udsigt til, at endnu flere flygtninge og migranter vil forsøge at komme til Europa i takt med, at deres egne livsbetingelser forringes på grund af krig, ufred og klimaforandringer, og terrortruslen har vist sig reel.”

”Jeg er ikke halalhippie. Jeg er oven i købet gift med en stadig meget aktiv reserveofficer, der har været udsendt som FN-soldat på fredsbevarende mission på Balkan i 1990erne, så sikkerhedspolitik er også noget, jeg rent privat har haft tæt inde på livet. Jeg er udmærket klar over, at der kan være en fare forbundet med åbne grænser.”

”Årsagen til at Europa ikke ser ud til at kunne bevare de frie indre grænser, som ellers er så enestående og betydningsfulde for os alle, er jo, at Europa ikke har mobiliseret sine ydre grænser, selv om det er forudsat i Schengen-aftalen.”

”Godt nok blev EU's grænseagentur Frontex gjort operativt i 2005: I dag er det Frontex-medarbejdere, der eskorterer flygtninge fra Grækenland og tilbage til Tyrkiet som et led i den aftale, der er indgået mellem EU og Tyrkiet. Men jeg tror slet ikke, det er tilstrækkeligt”, siger Marlene Wind med henvisning til den aftale, som EU og Tyrkiet har indgået i marts 2016 med det formål at bremse strømmen af migranter fra Tyrkiet til de græske øer. I aftalen indgår blandt andet, at Tyrkiet skal tilbagetage ”alle nye irregulære migranter”, som sejler til græske øer efter 20. marts 2016.

Brug Nato mere

Marlene Wind er helt på linje med sin kollega, Uffe Østergaard, der har sagt, at Europa må beskytte sig bag et jerntæppe, og hun synes ikke, det er et kontroversielt synspunkt, selv om Uffe Østergaard efterfølgende er blevet stærkt kritiseret.

”Da Danmark stemte nej til Maastricht i 1992, var der mange på venstrefløjen, der talte om, at Europa ville udvikle sig til Fort Europa, hvilket de anså for et stort problem. De mente, at Europa skulle være en humanistisk stormagt med plads til alle. Det syntes jeg allerede dengang var noget vrøvl. Hvis man ønsker et europæisk fællesskab med åbne grænser, må den logiske konsekvens være, at der er en ydre grænse. EU-Kommissionen har igen og igen advaret om, at denne situation kunne opstå, og at de ydre grænser måtte sikres. Men medlemslandene, herunder Danmark har meldt pas”, siger Marlene Wind.

Tyskland, Grækenland og Tyrkiet har anmodet Nato om at træde til, og Nato er i øjeblikket i aktion i Middelhavet i et samarbejde med Frontex, Grækenland og Tyrkiet for at standse menneskesmuglere og samle flygtninge og migranter op fra bådene. Marlene Wind ser positivt på den udvikling.

”Jeg synes, man skulle bruge Nato endnu mere. Hvis vi kan sikre, at menneskesmuglerne ikke sender mennesker ud på den farefulde færd over Middelhavet, ville meget være vundet. Hvis det bliver en almindelig opfattelse i Nordafrika, at det ikke er en mulighed, så er det heller ikke en forretning for menneskesmuglerne, og så får vi standset den dødsensfarlige trafik”, siger Marlene Wind, der pointerer, at flygtningene skal hjælpes på anden vis.

”FN og EU må sikre, at den tilstrækkelige nødhjælp tilgår flygtningene, og at de sikres værdige forhold på alle måder. Tænk hvis det var os selv, der sad i en teltlejr i Grækenland med vores børn. Vi bliver nødt til at tage ansvaret på os og løfte denne opgave i fællesskab, og EU er som skabt til opgaven”, siger hun.

Ved folket altid bedst?

Marlene Wind er ikke videre optimistisk, når det gælder en tilbagevenden til de åbne grænser og Europas fremtid i det hele taget.

”For mig at se er det europæiske projekt på vej ud over kanten. Selv om vi nu formentlig får en toårig periode med grænsekontrol, er jeg i tvivl, om det er tilstrækkeligt til, at tilliden mellem medlemslandene kan genskabes. Vi får med stor sandsynlighed øget kontrol ved grænserne i stedet for den stikprøvekontrol, der foretages i dag. I USA skal man afgive fingeraftryk og gennem en irisscanning for at komme ind i landet. Jeg tror, vi må vænne os til noget lignende i Europas lufthavne.”

”Drømmescenariet ville være, at EU fik skabt en fælles asylpolitik og fik sikret kontrollen over EU's ydre grænser. Hvis det skete, kunne jeg godt forestille mig, at vi ad åre kunne vende tilbage til åbne, indre grænser og et Europa, der fungerer. Men det kræver politisk ledelse ud over det sædvanlige, og det kan jeg ikke få øje på i Europa i dag, lige bortset fra Angela Merkel.”

”Hjernen bag det forenede Europa var som bekendt den franske statsmand Jean Monnet, der sagde: ”Vi forener ikke lande. Vi forener folk”. Med den udtalelse sagde han også, at han ikke selv var en del af dette folk. Han var en del af den elite, der udtænkte grundlaget for EU. I Grundtvigs fædreland er det ikke populært at tale om elite, for her hos os ved folket altid bedst. Men måske er det ikke altid tilfældet. Efter min mening ikke når det gælder grænsespørgsmålet.”

 

Box:

Hvad er Schengensamarbejdet?

Schengensamarbejdet er et mellemstatsligt samarbejde, der oprindeligt blev indgået i 1985 mellem Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig og Vesttyskland nær den luxembourgske by Schengen ved den fransk-tyske grænse med underskrivelsen af Schengen-traktaten. Danmark har siden 2001 deltaget fuldt ud i samarbejdet sammen med de øvrige nordiske lande. Udgangspunktet for Schengensamarbejdet er ophævelse af paskontrollen ved de fælles grænser inden for Schengenområdet og en styrkelse af landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring.

Box:

Hvad er Frontex?

Frontex, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser, (Det Europæiske Grænseagentur) blev operationelt i 2005. Frontex’ rolle er at forbedre forvaltningen af Unionens ydre grænser og styrke samarbejdet mellem de nationale grænsemyndigheder. Frontex har sit hovedkvarter i Warszawa, Polen.

 

Box:

Marlene Wind, født 1963, er professor, ph.d., leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun er professor i offentlig ret ved Oslo Universitet og professor ved iCourts Centre of Excellence ved Juridisk Fakultet, København. Hun rådgiver en række organisationer i EU-spørgsmål og sidder i en række bestyrelser.