1864 var en historisk mediebegivenhed

Tilføjet 25. aug 2016 - 10:17
Del nyheden

Læseværdig antologi om de medievidenskabelige aspekter af tv-serien 1864. Dog er forholdet mellem film og historie svagt belyst

Af Peter Johan Yding Brunbech

DR’s storladne tv-serie om 1864 er blevet debatteret vidt og bredt, både før, under og efter den blev vist i efteråret 2014. Ole Bornedals fortælling om 2. Slesvigske Krig deler vandene, både hvad angår seriens kvalitet og Bornedals tolkning af de historiske begivenheder. I en ny forskningsantologi fra Aalborg Universitetsforlag ser en række forskere og studerende med baggrund i film- og medievidenskab på forskellige aspekter af både tv-serien og dens modtagelse i offentligheden.

1864: Tv-serien, historien, kritikken indeholder i alt sytten bidrag, herunder interviews med Ole Bornedal og med historikeren Rasmus Glenthøj, der var en af kritikerne af seriens fremstilling af historien. De øvrige bidrag er inddelt i fire hovedkategorier om hhv. historien, produktionen, modtagelsen og efterspillet, og selvom det ifølge bagsiden er bogens erklærede ambition at dække ”tv-serien, dens tilblivelse og debatten herom i sin helhed”, er der, som det nu engang er med antologier, tale om en række selvstændige analyser, hvor nogle favner bredt, mens andre dykker ned i meget specifikke detaljer af emnet.

Krig og oplevelsesøkonomi

Der er mange interessante og læseværdige bidrag i bogen. Blandt flere spændende analyser kan blandt andre nævnes Jakob Isak Nielsens bidrag, som analyserer den store udvikling i DR’s dramaproduktioner gennem de seneste 25 år med en dobbeltanalyse af Gøngehøvdingen og 1864, der viser, hvorledes ambitionsniveauet både kunstnerisk og teknisk er vokset med raketfart, men også hvordan det i dag er spillefilmene og nettjenesternes serier, der sætter barren for succes for DR.

Gunhild Agger analyserer det meget brede fletværk af forskellige genrer, som Bornedal bevidst leger med i sin serie, og hvorledes serien indeholder mange lag af referencer til kunst, litteratur, teater mv. Det er også interessant at læse Ida Ahlmann Østergaard og Anne Marit Waades bidrag om koblingerne mellem tv-produktion, regional branding og oplevelsesøkonomi, og om hvordan særligt Fyn (hvor store dele af serien er optaget) og Sønderjylland har forsøgt at bruge serien til at fremme turismen regionalt.

Fiktion og sandhed

Modtagelsen af serien i udlandet er behandlet af Kim Toft Hansen, der viser, at den politiske og historiske debat om serien, ikke overraskende, stort set udeblev her. Internationalt blev 1864 modtaget positivt, hvilket også skyldtes det stærke brand, dansk tv-produktion er i disse år.

Lidt svagere står nogle af de bidrag i antologien, der på forskellig vis tager fat i forholdet mellem film og historie. Flere kredser på forskellig og interessant vis om forholdet mellem fiktion og en eller anden form for ”sandhed” i et værk som 1864, samt om forholdet mellem historie som videnskabsfelt og æstetiske udlægninger af historien. Dog er udgangspunktet til tider et lidt forsimplet syn på, hvad ”historie” er for en størrelse. Bidrag fra en eller flere af de mange danske og internationale historikere, der arbejder med historiebrug og historiebevidsthed ville givetvis have kunnet give antologien mere bredde og dybde på dette område.

Man gjorde en tv-serie fortræd

En svaghed er også den overordnede vinkel, redaktøren søger at give antologien som helhed. Udover at fungere som redaktør på værket har Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet skrevet forord, indledning og fire af bidragene samt gennemført de to interviews i bogen. Når man læser Kim Toft Hansens forord, står det fra side et klart, at han mener, Ole Bornedals tv-serie er blevet endog meget uretfærdigt behandlet, og man får næsten den tanke, at han mener antologien burde have haft undertitlen ”Man gjorde en tv-serie fortræd”. Hansen analyserer senere kritikken af serien, herunder kommentarer og udtalelser fra en række historikere, journalister og debattører (herunder også forfatteren til denne anmeldelse, der dog kun omtales kort og sobert). Men det er svært ikke at sidde tilbage med det indtryk, at hans bidrag og interviews havde stået stærkere, hvis han havde søgt at anlægge en mere nøgtern tilgang til emnet, således som de fleste af de øvrige bidragsydere gør.

Hvis ambitionen har været at stille sig uden for og over debatten om serien, lykkes det ikke helt. Men samlet set er antologien en læseværdig præsentation af en række af de interessante og indsigtsgivende medievidenskabelige vinkler, der kan anlægges på de seneste års måske mest omdiskuterede mediebegivenhed.

 

Kim Toft Hansen (red.): ”1864: Tv-serien, historien, kritikken”, Aalborg Universitetsforlag 2016, 350 sider, 350 kr.

Peter Johan Yding Brunbech, ph.d. i historie, leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, Jelling