Kirkevandring i Sydslesvig

Grænseforeningerne i Sydvestjylland Kirkevandring i Midtsydslesvig med guide provst Viggo Jacobsen m.fl. Danske Sømands- og Udlandskirker, Ribe stift indbyder i samarbejde med Grænseforeningerne i Sydvestjylland til ”Kirkevandring i Midtsydslesvig”. Denne gang fokuserer vi på Midtsydslesvig, og lokale guider er provst Viggo Jacobsen og de lokale danske præster. Vi mødes kl. 10:00 i Den danske kirke for Læk og omegn, Osterstrasse 5, D 25917 Leck, hvor vi drikker formiddagskaffe og har orientering ved pastor Henriette Knudsen. Derefter kører vi til Ladelund, hvor vi ser gravpladsen for omkomne i koncentrationslejr Ladelund, bl.a. mange hollændere fra byen Putten – vi besøger også INFO-lokalerne ved kirken. Derefter tager vi til kroen i Ladelund - i gåafstand - her serveres en let middag – pris ca. 100,- kr. Efter middagen kører vi til Valsbøl danske kirke (Valsbølhus), Kirchenweg 17, D 24980 Walsbüll. Pastor Finn Rønnow orienterer om arbejdet. Næste holdt på turen bliver Den danske kirke i Tarp, Harkielweg 2, D 24963 Tarp. Her orienterer pastor Theresia Treschow-Kühl om arbejdet. Der er bestilt eftermiddagskaffe med æblekage på restaurant ”Kiek in”, Sankelmark, Bundesstrasse 76, D 24988 Oversee. Afslutningsvis bliver der mulighed for et besøg i Den danske kirke i Jaruplund, også her orienterer pastor Theresia Treschow-Kühl om arbejdet. Programmet forventes afsluttet inden kl. 16:00. Tilmelding skal ske senest 10. maj 2017 til Ib Ansgar Jensen, tlf. 21 99 91 49 eller mail: ansgar@esenet.dk