Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Hertugdømmerne

Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig. 1815-1864 dækker betegnelsen også Lauenburg, der tilfaldt Danmark som kompensation for tabet af Norge ved Wienerfreden i 1814.

Hertugdømmet Slesvig var et dansk len, mens hertugdømmerne Holsten og Lauenborg var tyske len. Den danske konge var dermed både hertug eller medhertug (lensmand) og konge (lensherre) i hertugdømmet Slesvig, mens han som hertug eller medhertug i Holsten måtte hylde den tyske kejser.

I Slesvig og Holsten udviklede slesvig-holstenismen sig i 1830'erne som en politisk bevægelse, der havde til mål at løsrive Slesvig og Holsten fra den danske helstat og knytte de to hertugdømmer til Det tyske Forbund. Bestræbelserne kulminerede med oprøret i Rendsborg i marts 1848 som førte til Treårskrigen.

Fællesbetegnelsen Fyrstedømmerne var mere udbredt i tiden frem til 1700-tallet. 

Litteratur:

Inge Adriansen, Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.