Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Stik fra den slesvig-holstenske folkefest i Bredsted 1844, Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sønderjylland.

Sangtraditioner i Sønderjylland

Fra omkring 1840’erne blev den folkelige fællessang et væsentligt udtryk for dansk identitet i Sønderjylland. Temaerne var især modersmålet, fædrelandet og historien. Der blev sunget ved de store folkemøder på Skamlingsbanken fra 1843, og fra Rødding Højskole, oprettet 1844, bredte fællessangstraditionen sig til andre skoler og skoleformer. Fædrelandssange, skrevet af samtidens kendte digtere og ofte sunget i forbindelse med foredrag og taler, blev et nationalt symbol, især dyrket af den velbjergede dansksindede gårdmandsstand. De tyske myndigheder gjorde ved flere lejligheder alt, hvad de kunne for at bekæmpe denne sang, bl.a. ved en forordning fra 1865, der forbød afsyngelse af danske sange, der havde et fornærmende eller ophidsende indhold i national henseende. I hjemmene og i gode venners lag sang man også andet end fædrelandssange, her bestod repertoiret bl.a. af børnesange, skillingsviser, kærlighedssange, revyviser og politiske sange fra mange forskellige tidsperioder.

Det har specielt været i forbindelse med krige, krisetider, men også nationale begejstringstider som Genforeningstiden (læs artiklen Genforeningsfester), at der har været grobund for en meget aktiv brug af fædrelandssangene. Fra midt i 1800-tallet blev de publiceret i trykte sangbøger. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1930’erne var Den blaa Sangbog næsten enerådende blandt dansksindede i Sønderjylland. Hjemmenes viser og sange blev ofte lært via øret og måske nedskrevet i små private visehæfter.

Fællessang var ikke kun et dansk fænomen i tiden fra omkring 1840’erne. Også i den slesvig-holstenske bevægelse blev sang brugt som en fællesskabs- og identitetsskabende faktor. Mest kendt er sangen Schleswig-Holstein, meerumschlungen, som blev sunget første gang ved en sangerfest i Slesvig 1844.

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. 2003. Henning Unverhau: Gesang, Feste und Politik. Frankfurt am Main 2000.