Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Schleswigscher Wählerverein

Det tyske mindretals politiske organisation, grundlagt 15. august 1920 på initiativ af Johannes Schmidt-Vodder. Vælgerforeningen var borgerlig med stærke rødder i landbruget. De centrale politiske krav var en revision af grænsedragningen og kulturelt selvstyre. Vælgerforeningen stillede op under navnet Slesvigsk Parti og fik de første år omkring 4.000 medlemmer. I løbet af 1920’erne gik medlemstallet kraftigt tilbage. Nazificeringen af det tyske mindretal fra 1933 medførte, at Schleswigscher Wählerverein i 1935 blev afløst af National-Sozialistische Deutsche Arbeiterpartei Nordschleswig (NSDAPN).

Af Frank Lubowitz i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Henrik Becker-Christensen: Det tyske mindretal i Nordslesvig 1920-1932, bind.1-2. 1990.