Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Slesvig Bispedømme/Stift

Oprettet i år 948 under Bremen Ærkesæde, fra 1104 under ærkebiskoppen i Lund. Domkirken var Skt. Petri Kirke i Slesvig, og herfra udgik den overordnede administration af stiftet i middelalderen. Omfattede fra 1060 et område, hvis sydgrænse var Ejderen, og hvis nordgrænse gik fra Genner Bugt tværs igennem Ellum Syssel til Vidåens udløb. Ved et kirkemøde i Haderslev 1266 overtog Slesvig Bispedømme den østlige del af Barvid Syssel fra Ribe Bispedømme. Grænsen løb sådan, at Frøs, Gram og Rangstrup herreder blev delt mellem de to bispedømmer, hvilket er det eneste sted i det middelalderlige danske rige, dette er sket. Hele Hærvejen fra Skodborghus til Rendsborg kom derved til at ligge i Slesvig Bispedømme. Samtidigt blev der i Haderslev oprettet et kollegiatkapitel under Slesvig Bispedømme. Dette kapitel skulle varetage uddannelsen af præster i Barvid Syssels Provsti og administrere stiftets indtægter fra området. Kollegiatkapitlet blev nedlagt ved Reformationen, men grænsen mellem de to bispedømmer i Barvid Syssel lå fast indtil 1864, og igen fra 1922-2007. Betegnelsen stift vandt efter Reformationen gradvist frem og erstattede ordet bispedømme.

Delingen af Hertugdømmerne i 1581 ændrede en del på stiftets nordvestlige grænse, idet kongen måtte acceptere, at de gottorpske dele af Ribe Stift, sognene nord for Vidåen i Tønder Amt samt Løgumkloster Amt, 1581-1713 hørte under den gottorpske superintendent (biskop) i Slesvig. Fra 1636 havde de kongelige dele af Slesvig Stift også en superintendent, der boede enten i Flensborg eller Rendsborg. Med Inkorporationen af Slesvig i 1721 blev stiftets gottorpske del lagt under den kongelige superintendent, der nu tog ophold i Slesvig.

Efter 1864 indgik Slesvig Stift, suppleret med sognene fra Ribe Stift i det nordvestlige Sønderjylland, i den slesvig-holstenske Landskirke med kirkeligt hovedsæde i Slesvig, men administrativt hovedsæde ved det kongelige evangelisk-lutherske konsistorium i Kiel. Grænsedragningen i 1920 delte stiftet i to, idet den danske del enten blev lagt til Ribe Stift eller til det nyoprettede Haderslev Stift.

Af Günther Weitling og Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: H.V. Gregersen: Det middelalderlige kollegiatkapitel i Haderslev og dets embedsområde, Barved syssels provsti, i: Søn Årb 1985. Günter Weitling: Fra Ansgar til Kaftan. Flensborg 2005. H. Hejselbjerg Paulsen (red.): Slesvigs delte Bispedømme. 1949.