Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Otto von Bismarck

Socialistloven (1878-1890)

I oktober 1878 vedtog den tyske rigsdag den såkaldte socialistlov, Gesetz gegen die gemeingefährlichen Bestrebungen der Sozialdemokratie. Den forbød socialdemokratiske foreningers mødevirksomhed og agitation, herunder udgivelse af tryksager og blade, men selve partiet blev ikke forbudt. Den formelle årsag til Socialistlovens indførelse var to attentater mod kejser Wilhelm 1. i maj og juni 1878. De to attentatmænd havde intet med Socialdemokratiet (SAPD) at gøre, men rigskansler Otto von Bismarck benyttede episoderne til at opløse Rigsdagen og udskrive nyvalg.

I den nyvalgte Rigsdag blev Socialistloven vedtaget af et flertal bestående af de konservative og de fleste nationalliberale. Socialdemokraterne kunne deltage i valg til den preussiske landdag og den tyske rigsdag, men forbuddet mod at holde møder og producere valgmateriale umuliggjorde en effektiv valgkamp. Loven var i kraft frem til oktober 1890, hvor Rigsdagen nægtede at forlænge den.

Af Frode Sørensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Dorrit Andersen: Under Socialistloven. Træk af den sønderjyske arbejderbevægelses udvikling 1878-90, i: Søn Årb 1989.

Frode Sørensen: Revolutionen og Magten, 2008.

Bent Vedsted Rønne: Mellem to fronter, 2005.