Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

F.A. Schleppegrell

Schleppegrell, F. A., 1792-1850, general

Frederik Adolf Schleppegrel blev født 28. juni 1792 i Norge i nærheden af Frederiksværn.

Han blev 1806 løjtnant i det tellemarkske Regiment, og udmærkede sig i krigen mod Sverige 1808-09 og 1812-14. Da Norge ved Freden i Kiel blev afstået til Sverige, nægtede Schleppegrel at sværge den svenske konge troskab og gik i preussisk tjeneste.

Det følgende år kom Schleppegrel til Danmark og blev ansat ved det 3. jydske Regiment, i hvilket han tjente, indtil han i 1842 blev bataljonskommandør. Ved krigen udbrud i 1848 fik Schleppegrel kommando over en bataljon, 1 batteri og 2 eskadroner dannet flankekorps. Hans enheder bidrog væsentlig til sejren ved Bov den 9. april 1848.

I Slaget ved Slesvig den 23. april samme år kæmpede Schleppegrel ligeledes hæderligt, såvel som den 28. april samme år og den 5. juni i Sundeved.

I slaget ved Kolding den 23. april 1849 kommanderede Schleppegrel den venstre fløj og tog der byen Kolding, medens general Moltke trængte ind i byen fra den nordlige side. I hovedslaget, som blev udkæmpet 6. juli 1849 ved Fredericia, dannede Schleppegrel's brigade venstre fløj. Efter at våbenstilstanden var blevet afsluttet, overtog Schleppegrel kommandoen over de 12.000 mand, der var på øen Als.

Den 16. juli 1850 begyndte det 3. felttog og Schleppegrel stødte til hovedarmeén nord for Flensborg. Den 25. juli fandt slaget ved Isted sted. Her kommanderede Schleppegrel 2. armedivision. Idet han gav kommandoen over reserven til oberstløjtnant Henckel, red han selv frem i spidsen for 2. brigade og påbegyndte med stor iver fremrykningen.

Alt gik heldigt, og divisionen havde indtaget en god stilling ved Langsøen og Isted, med reserven ved Stolk, da fjenden lod en brigade gå over en løbebro tværs over langsøen mod Stolk, hvor en del forvirring og en heftig kamp opstod. Schleppegrel blev indstændigt anmodet om at fjerne sig, men "Jeg vil blive her!" var svaret, hvorefter han blev ramt og dødeligt såret i hovedet sank han af hesten. Schleppegrel førtes til Flensborg, hvor han dagen efter døde. Han ligger begravet på den gamle kirkegård i Flensborg.

På en bakke ud mod Limfjorden på herregården Lundbæk i nærheden af Nibe er der et monument over den hest, som general Schleppegrell red på under slaget ved Isted. Hesten var en såkaldt knabstrupper, som er en meget begavet hesterace og derfor populær i officerskredse, men på grund af sin plettede krop også let genkendelig i terrænet, hvilket muligvis kostede Schleppegrell livet. Hesten angives at være begravet på Lundbæk, fordi Schleppegrell var kæreste med datteren på herregården, og de skal have siddet på en bænk omtrent, hvor hesten er begravet. På graven er der rejst et monument over den med teksten: "Mindesten over den hest der bar general Schleppegrell i Slaget ved Isted".