Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Slewart, Gerhard, død 1570, præst i Flensborg

Gerhard Slewart var oprindelig augustinermunk i Magdeburg, hvor han blev påvirket af Luthers og Melanchtons skrifter. Senere blev han kaldet til Sankt Nikolaj Kirke i Flensborg, hvor han holdt sin første prædiken 1. søndag i advent 1526. Han var banebrydende for reformationen i Flensborg og deltog i udarbejdelsen af Christian 3.'s kirkeordinans.

I ca. 1526 blev Slewart provst i Flensborg og Bredsted provsti og i 1540 "superintendent" i samme områder. I 1541 beskikkedes han sammen med to andre præster at indføre evangelisk gudstjeneste i Løgum kloster og ved Ryd kloster, hvor han virkede som administrator.