Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Skamlingsbanken

Skamlingsbanken

Skamlingsbanken er det højeste punkt i det gamle Sønderjylland. Toppen, Højskamling, ligger 113 meter over havets overflade. Her samledes omkring midten af forrige århundrede tusinder af dansksindede sønderjyder til de såkaldte sprogfester, der havde til formål at hævde det danske sprogs ret i hertugdømmet Slesvig.

11. november 1842 rejste Haderslev-købmanden Peter Hiort Lorenzen sig i stænderforsamlingen i Slesvig og "talte dansk og vedblev at tale dansk". Det var en voldsom provokation, der gav anledning til et vældigt røre i såvel kongeriget som hertugdømmet, og på et møde den 21. februar 1843 i Sommersted kro tog en kreds af nordslesvigske bønder efter inspiration fra digteren Steen Steensen Blichers Himmelbjergsmøder fra 1839, initiativ til at erhverve et areal på 3½ hektar på Skamlingsbanken som et mødested for danskheden. Hovedtalen blev holdt af Laurids Skau, der med stor oratorisk begavelse fremførte en tale, som var skrevet af Christian Flor.

På samme møde skænkede møller Hans Iver Staahl og gårdejer Hansen jord købt på Store Skamling til en folkelig fest- og mødeplads. 18. maj 1843 mødtes så 6.000 mennesker på Skamlingsbanken, og året efter, den 4. juli samledes ca. 9.000 mennesker, heraf mange fra kongeriget, for at lytte til taler af bl.a. N.F.S. Grundtvig, Aron Meïr Goldschmidt og den nationalliberale politiker Orla Lehmann. Her knyttedes forbindelsen mellem den dansknationale bevægelse i Sønderjylland og den liberale bevægelse i kongeriget. Det fortælles at Grundtvig talte i næsten 5 kvarter, hvor han bl.a. talte om mytologi, den planlagte højskole i Rødding og om sprogstriden: "... som Kampen er stor, vil Seiers-Krandsen være uvisnelig, som Modersmaalet er udødeligt, hvor Folke-Aanden seirer".

De følgende år afholdtes ligeledes sprogfester, men med aftagende deltagerantal, især efter at slesvig-holstenismen var sat ud af spillet i 1851. Møderne blev holdt hvert år frem til 1863.

På Skamlingsbanken rejstes i oktober 1863 en 16 m høj granitstøtte eller obelisk "til Minde om den danske Sags civile Forkæmpere i Sønderjylland". Forslaget kom fra  Orla Lehmann, der på det tidspunkt var amtmand i Vejle og initiativtager til et monument for Bülow i Fredericia og Istedløven i Flensborg. Det var overskydende penge fra indsamlingerne til disse mindesmærker, som skulle bruges til granitstøtten på Skamlingsbanke, som dermed indgik i rækken af nationalliberale monumenter, som også rummer H.V. Bissens værker Rytterstatuen af Frederik 7. i København og Den tapre Landsoldat i Fredericia. På granitstøtten prægedes navnene på 18 markante sønderjyder, bl.a. Peter Hiort Lorenzen, Christian Paulsen, Laurids Skau, Peter Christian Koch og H. A. Krüger.

Monumentet er tegnet af arkitekten Ferdinand Meldahl i 1859 og udhugget af stenhugger H.A. Klewing. Obelisken har som nævnt en højde på 16 m og består af 25 store granitsten, som kom fra et granitbrud i Uddavälla i Sverige - i øvrigt samme granitbrud som leverede soklen til Istedløven. Mon ikke de nationalliberale initiativtagere har tænkt, at et sådant monument må nu en gang være tilvirket af granit fra Sverige?

Men monumentet på Skamlingsbanken blev sprængt af preussiske ingeniørtropper den 21. marts 1864, hvorefter stenene blev bortauktioneret den 16. april, men opkøbt af stråmænd for Skamlingsbankeselskabet. Efter grænsedragningen i 1864 kom Skamlingsbanken sammen med De otte sogne til at ligge i Danmark, således at monumentet kunne genrejses i maj 1866. I perioden frem  til 1948 blev stedet smykket med en hel række mindesmærker, der afspejler forskellige faser af den dansk-tyske historie.

De folkelige møder blev genoptaget i 1884, og samtidig påbegyndtes en udsmykning med mindesten over mænd, som havde ydet en særlig indsats for Sønderjylland og modersmålet. Møderne fik mere karakter af folkefester end af sprogfester. I 1903 blev der etableret en talerstol i form af et stenplateau tegnet af Lorenz Frølich og udført af kunstneren Niels Larsen Stevns. Talerstolens symboler fortæller om kampen for at opretholde dansk sprog i Sønderjylland.

I løbet af det 20. århundrede blev der afholdt adskillige store møder. I 1934, da nazismen truede med at brede sig ud over Tysklands grænser, samlede Det Unge Grænseværn ca. 25.000 deltagere, og i juni 1945 samlede modstandsbevægelsen op mod 100.000 mennesker til møde. Modstandsbevægelsens Region III Syd- og Sønderjylland har på en plads neden for Højskamling indrettet en mindelund med klokkestabel til minde om de 100 fra det sydlige Jylland, som mistede livet under modstandskampen. Fra klokkestabelen lyder hver dag tonerne fra "Prins Jørgens March", der under besættelsen havde været brugt som indledning til de dansksprogede radioudsendelser fra BBC i London.

Skamlingsbanken symboliserer således både den civile kamp for Sønderjylland og den væbnede modstand under besættelsen. I dag bruges Skamlingsbanken ikke længere til store folkefester, men stedet tiltrækker hvert år i august titusinder af mennesker i forbindelse med den stor operafest.

Litteratur:

Jakob Petersen: Skamlingsbanken 1843-1943. 1943.
Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder. 2010.
www.skamlingsbanken.dk