Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Slesvig, Slaget ved

Efter Slaget ved Bov den 9. april 1848 trak den slesvig-holstenske hær sig tilbage til garnisonen i Rendsborg, hvor en preussisk division på 12.000 mand og en forbundsdivision på 10.000 mand (bl.a. hannoveranere, mecklenburgere og braunschweigere), som i flere dage havde stået klar til at komme slesvig-holstenerne til undsætning.

Den danske hær opgav forfølgelsen, men nåede med ca. 12.000 mand frem til egnen omkring byen Slesvig den 11. april, hvor hærens ledelse general Læssøe og generalmajor Hedemann oprettede hovedstilling i det bakkede område mellem Gottorp og Husby nogle km nord for Danevirke. Strategien var at føre en henholdende kamp og trække sig nordpå, hvis det blev nødvendigt.

Påskedag den 23. april 1848 sendte den preussiske general Wrangel sine styrker på ca. 20.000 mand frem mod Slesvig ad to forskellige veje, som mødtes ved forbindelsesvolden mellem Hedeby og Danevirke. Bag disse rådede han yderligere over ca. 3.000 forbundstropper og ca. 4.000 slesvig-holstenere under ledelse af Prinsen af Nør. Wrangel var med sin overlegne styrke utålmodig. Han undervurderede de danske styrker og fik samtidig ikke koordineret angrebet. 

Den danske hær måtte vige for overmagten og søgte i løbet af den 24. april tilbage mod Flensborg. Alligevel regnes Slaget ved Slesvig for et af de mest hæderfulde i dansk krigshistorie. Man mente ikke Wrangels styrker ville optage forfølgelsen og havde derfor ikke sørget for ordentlig sikring og vagtmandskab. Men friske mecklenburgske dragoner og hannoveranske tropper indhentede den danske bagtrop sidst på eftermiddagen og det kom til en træfning ved Oversø.

Nogle danske dragoner reddede sig nordpå og alarmerede Flensborg, hvor størstedelen af de danske tropper var indkvarteret med råbet: "Preusserne er her!", hvilket dog viste sig overdrevet. Overkommandoen opgav herefter Bov-stillingen og førte hovedparten af hæren til Als, mens andre dele af hæren søgte nordpå mod Kongeåen.

Wrangel lod en del af sine tropper besætte Sundeved for at holde de danske styrker på Als i skak, samtidig med at andre dele af den slesvig-holstenske og preussiske hær den 2. maj rykkede over Kongeåen og op i Nørrejylland. Dette prøvede Prinsen af Nør af politiske grunde at modsætte sig, men Wrangel ignorerede politiske hensyn og udskrev omgående en krigsskat på 4 millioner rigsdaler i området umiddelbart nord for Kongeåen.

Wrangel nåede dog ikke at indkassere pengene. Den russiske regering protesterede omgående over indmarchen i det danske kongerige og den 25. maj måtte generalen efter ordre fra Berlin trække sig tilbage syd for Kongeåen. Derefter besatte tyske tropper hele hertugdømmet Slesvig med undtagelse af Als og Ærø. Efter mindre kampe ved Dybbøl blev der efter engelsk og svensk mægling i Malmø sluttet våbenhvile den 26. august. (Se artiklen Malmø-våbentilstanden)

Digteren Carl Ploug skrev umiddelbart efter slaget digtet "Påskeklokken kimed mildt", som blev fremført til en koncert i Casino til fordel for de sårede og for de faldnes efterladte.

Litteratur:

Claus Bjørn: 1848 Borgerkrig og revolution, 1998.