Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Kirken i Kappel Foto: Valdemar Kappel

Sankt Nikolaj Kirke, Kappel

Kirken ligger på en lidt hævet grøn plads på en sokkel af mægtige granitkvadre, kampesten som formentlig er hentet fra omkringligende gravhøje.

Kirken blev bygget i senbarok stil af J.A. Richter fra 1789-93 som afløser for den gamle faldefærdige kirke Sankt Nikolaus' kapel. Bygherre var byens og kirkens ejer Hans Adolph Rumohr. På stoleraderne øverst i kirken kan man endnu se, hvor de enkelte hovedgårdes folk havde deres faste pladser. Dens væsentligste inventar er et alter fra 1641 lavet af Egernførde mesteren Gudewerdt den Yngre samt et epitafium for Detlef von Rumohr, som tjente Frederik 3. som oberstløjtnant og Christian 5. som generalmajor og guvernør på Rygen.

Familien Rumohrs gravkapel, der ikke er åbnet for offentligheden, findes i kirkens østlige del. En af forgængerne, Ditlev Rumohr til herregården Røst, er herostratisk berømt for sin behandling af Kappelborgerne. Hans krav om livegenskab førte til en større udvandring fra Kappel og etablering af et nyt samfund på Arnæs.

Den oprindelige kirke var Sankt Nikolaus' kapel, bygget i 1357. Kapellet har lagt navn til byen Kappel. Kapellet var viet til de søfarendes helgen Sankt Nikolaus som tegn på, at søfart, fiskeri og færgefart har været vigtige indtægtskilder for byens befolkning. Patronatsretten tilhørte oprindelig slægten Sehested og derefter dronning Margrethe 1., som forærede kirken til domkapitlet i Slesvig. Omkring reformationen kom kirken i slægten Rumohrs eje, der også ejede herregården Røst vest for byen. Rumophr-slægten ejede kirken og byen helt frem til 1807.