Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

Advarsel mod den tyske flygtningestrøm til Slesvig efter 2. verdenskrig, Slesvigsk Udvalg 1945

Tyske flygtninge i Danmark

Under 2. Verdenskrigs slutfase flygtede ca. to millioner tyskere mod vest for Den røde Hærs fremtrængen. Flugten foregik dels over land op gennem Slesvig-Holsten, dels via de tyske østersøhavne (Königsberg, Stettin og Danzig) i håb om at komme med et skib mod vest. Skibene blev jagtet af især russiske fly og ubåde og nogle af verdenshistoriens største skibskatastrofer fandt sted i denne periode med 20-30.000 omkomne.

Flere hundrede tusinde tyske flygtninge endte i Sydslesvig, hvor situationen var katastrofal og på randen af hungersnød. Fra nationale danske kredse blev der protesteret mod den massie tilvandring af tyskere fra Østpreussen og Baltikum, som ville forrykke balancen mellem danske og tyske og umuliggøre de genforeningsdrømme, som blev vakt i kølvandet på Nazitysklands sammenbrud.  

Ca. 200.000 af flygtningene kom til Danmark og blev interneret i forskellige lejre og barakbyer, hvor de under streng bevogtning blev registreret. De første flygtninge kom i januar-februar 1945 og blev indkvarteret privat hos det tyske mindretal i Sønderjylland, men snart blev der brug for mange mange flere pladser. De sidste flygtninge rejste i foråret 1949. En række af besættelsesmagtens militære forlægninger blev efter befrielsen omdannet til flygtningelejre, bl.a. Oksbøl, Skrydstrup, Ålborg, Karup, Beldringe og Karrebæksminde.

Lejrene bliver omgivet af pigtråd og al fraternisering mellem danske vagter og politifolk m.fl. og de internerede flygtning bliver strafbart. Tyskerne var ikke populære efter krigens grusomheder, og samtidig ønskede man at beskytte befolkningen mod sygdomme og epidemier. Værnemagtens egne læger varetager det lægelige tilsyn op til befrielsen. Dødeligheden var enorm blandt børn og spædbørn. Danske læger vægrer sig ved at træde til fordi det kan være forbundet med anklager om forræderi. Efter befrielsen overgår det lægelige ansvar til de danske myndigheder. Dødeligheden er stadig meget høj på grund af epidemier. Først ved årsskriftet 1945-46 får man kontrol med sygdommene.

Der er både i samtiden og i eftertiden ud fra et humanitært synspunkt blevet rejst kritik af den danske håndtering af de tyske flygtninge. Internationale organisationer, som beså forholdene, fandt dog ikke anledning til nævneværdig kritik. I de senere år har litteraturen omkring de tyske flygtninge rettet en hård kritik. Det er blevet anført, at danskerne behandlede de tyske flygtninge hårdt og ubarmhjertigt og anså dem som fjender snarere end mennesker i nød – og derved ikke var stort bedre end det nazistiske regime, der havde sendt sin egen befolkning på flugt. Over for dette synspunkt har det været hævdet, at den vanskelige situation efter befrielsen gjorde håndteringen af de tyske flygtninge kompliceret, fordi de på den ene side tilhørte den forhadte besættelsesmagt og på den anden side var medmennesker i nød, men først eftertiden har haft lettere ved at adskille fjende fra medmenneske. De kommende års udforskning af emnet vil kunne kaste mere lys over dette kapitel af Danmarkshistorien.

Find flere oplysninger, foto og film på http://oksbol1945-49.dk/. frrr