Sprog og kultur:

Pas på dansk

Sprog er et særtræk ved mennesket og en af de stærkeste identitetsmarkører. Vi udtrykker bedst vore inderste tanker og følelser på det sprog, vi er vokset op med. Vi har også et særligt fællesskab med dem, vi deler sprog med. Derfor er det så væsentligt for eksempelvis det danske mindretal i Sydslesvig at bevare dansk som tale- og skriftsprog i det daglige liv samtidig med, at det danske mindretal selvfølgelig taler og skriver tysk.

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.6/december 2016

Engang blev dialekter taget alvorligt som udtryk for dansk kultur. I dag taler de færreste dialekt med Sønderjylland som en overraskende undtagelse. Her siger de unge stadig ”mojn” for hej og ”bom” for slik.

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2016 

Danskerne har talt tysk siden middelalderen, men i de senere årtier er det gået stærkt tilbage med tyskkundskaberne. Det er skandaløst, at skiftende regeringer ikke har gjort nok for at standse humanioras fald, mener professor Per Øhrgaard

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2016 

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby fortæller, hvordan hun lærte tysk

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2016

Bestyrelsesformand i Danfoss Jørgen Mads Clausen fortæller om, hvordan han lærte tysk

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2016 

Skuespiller Mette Lysdahl fortæller, hvordan hun lærte tysk

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2016 

Tysk har det historisk svært i gymnasiet, men den nye gymnasiereform kan sammen med folkeskoleloven fra 2014 gå hen og lave om på denne tendens, forudser eksperter. Samtidig efterlyses en Tysklandsstrategi, der også inkluderer folkeskolen

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2016 

På handelsgymnasiet i Aabenraa vil man motivere eleverne til tysk ved at lade dem komme ud af klasseværelset og bruge sproget i praksis  

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2016 

Vi taler om uddannelse hele tiden, men hvad er der egentlig sket med uddannelsessystemet, siden de ældre årgange var børn, spørger Jørn Lund

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.3/juni 2016 

Tab af ord som smålig, sagesløs og mondæn er grænseoverskridende for mange, især ældre, skriver Jørn Lund, der er forfatter til en ny bog Hvor går Gransen?

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.6/december 

Dansk, frisisk og plattysk skal styrkes i Slesvig-Holsten. Det er tanken bag en ny handlingsplan, som den slesvig-holstenske regering står bag. Renate Schnack efterlyser en lignende handlingsplan fra dansk side

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.2/april 2015

Af Michael Schack

En gang var jeg på vej tilbage fra Berlin til Aabenraa. I toget talte jeg med en ung kvinde. Hun var læge og flyttet til Danmark med mand og to børn. Det, som tiltrak hende, var bedre arbejdsvilkår, som kunne forenes med et velfungerende familieliv. Samtidig savnede hun dog storbylivet i Berlin: “Det virker, som om alting står stille i Sønderjylland - der er ikke ret meget, der peger fremad”, sagde hun. Jeg husker stadigvæk samtalen og må indrømme, at jeg indimellem har samme fornemmelse, når jeg er på vej hjem fra København.  

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.1/februar 2015 

Grænselandets styrke er, at det indbyder til at se ud over ens egen næsetip, siger Anke Spoorendonk i dette interview til Grænsen