Mindretalsorganisationer
Mindretalsorganisationer i Sydslesvig
Det danske mindretal samarbejder i en række sammenhænge med andre mindretal.
Det frisiske mindretal hører også hjemme i Sydslesvig. De to mindretal står sammen om det politiske parti SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening), og på flere skoler arbejder danske og frisiske lærere side om side.
Det tyske mindretal i Sønderjylland
FUEV/FUEN
Samarbejdet med øvrige europæiske mindretal foregår i FUEV (tysk forkortelse) eller FUEN (engelsk forkortelse), som er en interesseorganisation for traditionelle og nationale mindretalsgrupper.
JEV/YEN
Youth of European Nation/Jugend Europäischer Volksgruppen er en sammenslutning af 27 europæiske mindretals ungdomsorganisationer. Organisationen har sine rødder i den europæiske mindretalsunion FUEN/FUEV, men blev i 1964 grundlagt som selvstændig og uafhængig ungdomsorganisation.
YEN/JEV arbejder for mindretallenes rettigheder med særlig fokus på de unges situation og netværksdannelse.