Søg



Forside 

Grænselandet i ord og billeder

Gymnasielærerkursus
7. – 9. november 2010
Dansk, historie, tysk, samfundsfag og mediefag

Det dansk-tyske grænseland er fyldt med spændende eksempler, når temaer som kulturmøde, identitet, grænser, nationalitet m.m. er på programmet. I bogen ”Grænseland – krig og kulturmøde” gives en række faglige bud på, hvordan grænselandet kan inddrages. Et besøg af Sydslesvigs elevambassadører sætter levende ord og ansigter på. Men hvordan kombineres dette med krav om innovativ tænkning, nye produktformer og brug af elektroniske medier?

Kurset byder på to forskellige tilgange til at arbejde med grænselandet. Den ene har fokus på det skrevne ord, den anden på de levende billeder.

Kurset vil bestå af både fælles oplæg og arbejde i grupper med bestemte temaer. Deltagerne bedes ved tilmeldingen tilkendegive, hvilket tema de ønsker at arbejde med og om det skal være på skrift eller i billeder og lyd.

Produkter: en netavis og korte dokumentariske film

Flensborg Avis vil indgå som samarbejdspartner. I forhold til de skrivende grupper vil avisen være behjælpelig med layout og opsætningen af netavisen. Avisen vil blive tilgængelig via FLA’ s hjemmeside.

PROGRAM:

Søndag den 7. november
kl. 16.35: Ankomst med tog til Tinglev St. Videre transport til Christianslyst med bus umiddelbart derefter.
kl. 17.30: Ankomst til Christianslyst. Indkvartering.
kl. 18.00: Aftensmad.
kl. 19.00: Velkomst og introduktion til Det dansk-tyske grænseland anno 2010 ved leder af Christianslyst Elly Andersen, generalsekretær for Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen og generalsekretær for Sydslesvigs forening Jens A. Christiansen
kl. 20.30: Grænselandet og den gode fortælling ved Filminstruktør Lars Feldballe
kl. 22.00: Natmad og socialt samvær.

Mandag den 8. november
kl.  8.00: Morgenmad.
kl.  9.00: Busafgang til Flensborg
kl.  9.45: Besøg på Duborg-Skolen. Møde med Sydslesvigs elevambassadører
kl. 10.45 Grupperne gør klar til eftermiddagens besøg.
kl. 12.00: Frokost
kl. 13.00: Grupperne har eftermiddagen til interviews og optagelser. På baggrund af de valgte temaer vil der være lavet en række aftaler med relevante personer. Grupperne skal derfor alene koncentrere sig om selve interviewene m.m.
kl. 17.00 Retur til Christianslyst. Afgang fra ZOB
kl. 18.00: Middag.
kl. 19.15: Arbejde i grupperne
kl. 21.00: Natmad og socialt samvær

Tirsdag den 9. november
kl.   8.00: Morgenmad.
kl.  9.00: Vi pakker og kører til Flensborg.
Kl. 10.00 Velkomst og introduktion til Flensborg Avis ved Georg Buhl og Hansjürgen Stiller.
På Flensborg Avis vil vi have base og grupperne kan arbejde med det endelige produkt. Der vil evt. være mulighed for yderligere materialeindsamling.
kl. 12.00: Frokost
Kl.14.30: Fremvisning af de forskellige resultater
kl. 15.45 Busafgang til Tinglev Station. Toget mod København afgår kl. 16.41


Temaer:

1. Istedløven på vej hjem
2. SSW – mindretalsparti og regionalt parti
3. Kan man være både dansk og tysk?
4. Om unge og identitet
5.Grænselandet i et Europæisk perspektiv
6. ”Jeg er også 100% værd” – mindretallets kamp mod Landdagens spareplaner
7. Flensborg mellem dansk og tysk

Temaerne er valgt på baggrund af, hvad der aktuelt rører sig i grænselandet og til hvert tema vil der være lavet aftaler med relevante personer, der kan give forskellige interessante input.

Har I selv et tema eller en problemstilling, I synes kunne være interessant at arbejde med, må I gerne notere det i tilmeldingen. Vi vil gøre et forsøg, men kan ikke garantere, at vi kan finde relevante kontaktpersoner.

Udstyr
Oftest er det rarest at arbejde med det udstyr man kender eller måske har man brug for at lære nogle af skolens nyanskaffelser bedre at kende. Vi vil derfor bede jer medbringe bærbar computer (med redigeringsprogram for mediefolkenes vedkommende), digitale kameraer og videokameraer.
I bedes i tilmeldingen tilkendegive, hvad I har mulighed for at medbringe.

Praktiske oplysninger:
Kursussted: Christianslyst ved Sdr. Brarup.          
Pris: 2800 kr. inkl. kursusgebyr, kost og logi på eneværelse. Rejseomkostninger (DSB 2. kl./samkørsel i bil) til Tinglev refunderes.
Inden kurset udsendes en lille artikelsamling, der lægger op til de forskellige temaer.

Tilmelding her
Tilmeldingsfrist: 15. oktober 2010. 
Yderligere oplysninger: hos kursusleder Gunvor Vestergaard, tlf. 33 36 84 23, e-mail: gv@graenseforeningen.dk

Grænseforeningen
Peder Skrams Gade 5
Postboks 9074
1022 København K
 

Til toppen af siden