København, den 12. november 2009

Tak for det tilsendte lovudkast af 22. oktober 2009 og tak fordi vi i Grænseforeningen har fået mulighed for at afgive høringssvar til lovudkastet.

Vi i Grænseforeningen glæder os over, at spørgsmålet om tilskud til det danske mindretal nu lovfæstes, og vi glæder os især over, at administrationen og ansvaret for forvaltningen af tilskuddet til det danske mindretal forankres i et udvalg nedsat af Folketinget.

Det har også været en stor glæde, at der i lovudkastets § 2, stk. 2, pkt. 1 gives mulighed for at yde tilskud til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet. Som redegjort for tidligere har indsamlings- og oplysningsindsatsen om det danske mindretal siden 1920 været Grænseforeningens primære opgave. I disse år samler vi os især om den folkeoplysende indsats, og foreningen er indstillet på at indgå i et tæt samarbejde med det fremtidige Sydslesvigudvalg og de sydslesvigske foreninger herom. Samtidig vil Grænseforeningen også aktivt stimulere og støtte ethvert samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark, som der lægges op til i lovforslagets § 2, stk. 2, pkt. 2.

Til lovudkastet ønsker Grænseforeningen at fremsætte følgende kommentarer og ønsker:

Vi bemærker, at hele det enorme engagement, som siden 1920 har været udvist fra det danske civilsamfunds side, ikke er nævnt i den historiske redegørelse. Det faktum, at Sydslesvig-spørgsmålet i både 1920 med Påskekrisen og i 1947 med de allieredes tilbud om en genforening med Sydslesvig og statsminister Knud Kristensens efterfølgende afgang spillede en politisk rolle af forfatningsmæssige dimensioner, forbigås ligeledes. Vi nævner dette for at gøre opmærksom på, at det emne, loven beskæftiger sig med, har haft helt afgørende indflydelse på den danske nationalstats tilblivelse og udstrækning og på de grundopfattelser, som præger det civile samfund den dag i dag. Lovens emne er håndteringen af den sidste reminiscens af konflikten om statens udstrækning og den folkelige legitimering af den danske stats magt.

Vi synes ovenstående skal siges i en tid, hvor så mange danske borgere kender så lidt til den historie, vi alle nyder godt af i dag. Men det skal også siges, fordi hele denne grænselands- og danmarkshistorie er blevet aktualiseret af en ny udvikling, som f.eks. kan få biskop Niels Henrik Arendt i Haderslev eller Grænseforeningens formand Finn Slumstrup til at sige: ”Danmark begynder ved Ejderen, men Tyskland slutter først ved Kongeåen”. Der er således en meget spændstig sammenhæng mellem historien bag denne lov og de aktuelle udfordringer sat af globalisering og internationalisering.

Efter denne helt overordnede historiske bemærkning har vi en række mere konkrete bemærkninger:

Vi vil gerne opfordre til, at udgifterne til den udvidede sekretariatsbetjening m.m. i Undervisningsministeriet afholdes ved hjælp af en udvidet tilskudsbevilling, og at 50 % af de nye udgifter til informationsarbejde i Danmark i henhold til lovforslagets § 2, stk. 2, pkt. 2 og 3 ligeledes afholdes ved hjælp af en udvidet tilskudsbevilling, således at omkostningerne til disse nye tiltag ikke begrunder et væsentligt reduceret aktivitetsniveau i Sydslesvig.

Vi foreslår i forlængelse af ovenstående, at det i loven eller dens bemærkninger fastsættes, at en bestemt procent-del af bevillingen reserveres tilskud til den folkeoplysende indsats i Danmark og eventuelle samarbejdsprojekter mellem de sydslesvigske foreninger og foreninger i Danmark. Begrundelsen er, at hvis disse nye oplysningsaktiviteter skal finansieres af bevillingen, indbygges der i loven en tilbagevendende og ubehagelig konflikt mellem mindretallets interesser for driftstilskud og behovet for oplysning i Danmark, altså en konflikt mellem de sydslesvigske foreninger og foreninger i Danmark, som kun vil mindretallet det bedste. Vi forudser konstante diskussioner, hvis ikke procentdelen er defineret.

Endelig foreslår vi, at det i bemærkningerne præciseres, at tilskuddet til det danske mindretal i Sydslesvig også rummer dækning af tilskud til forældrebetalingen i forbindelse med unge sydslesvigeres ophold på efterskoler i Danmark efter samme regler, som gælder for danske statsborgere.

Venlig hilsen
Finn Slumstrup, formand
Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær