Søg



Forside 

Få besøg af kulturmødeambassadørerne

En flerkulturel baggrund er en personlig og samfundsmæssig ressource

Få besøg af Grænseforeningens kulturmødeambassadører, som med udgangspunkt i deres personlige flerkulturelle historier diskuterer, hvordan det opleves at have denne baggrund som ung. Kulturmødeambassadørerne kommer blandt andet fra

Det danske mindretal i Tyskland
Det tyske mindretal i Danmark
Det frisiske mindretal i Tyskland og Danmark
Den arabiske minoritet i Danmark
Den tyrkiske minoritet i Danmark

Fælles for kulturmødeambassadørerne er, at de igennem deres opvækst er blevet stillet over for spørgsmål om identitet og tilhørsforhold, og lever et liv med tryghed i flere kulturer og sprog. En kulturmødeambassadør er uddannet til at gå i dialog om hans/hendes valg og tanker om disse emner – til inspiration og oplysning. Kulturmødeambassadørerne er i alderen 20-25 år.

Et arrangement med kulturmødeambassadørerne henvender sig primært til unge mellem 18-25 år – det kunne f.eks. være foreningsaktive, studerende og (ungdoms-) politikere. Ofte vil der være 3-4 kulturmødeambassadører til stede, som hver især fortæller deres historie og går i dialog om deres valg og overvejelser. Varigheden af oplæg og diskussion kan varieres og tilpasses til foreningens/ uddannelsesstedets behov og ønsker. Det er gratis at få besøg af kulturmødeambassadørerne.

Kontakt Grænseforeningen for at høre mere om dine muligheder:
 
Projektleder Nina Hammerich
T: 33 36 84 24
E: nh@graenseforeningen.dk

Se Kulturmødeambassadørernes hjemmeside.

Grænseforeningen har med støtte fra bl.a. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, TrygFonden samt Sydbank Fonden oprettet et korps af unge kulturmødeambassadører, der med udgangspunkt i deres personlige historie går i dialog med andre unge om emner som: identitet, flerkulturelle ressourcer, danskhed, sprog og kultur.

 

 

Til toppen af siden