Flensborg Avis

Af Trine Flamming

FORSIDE:

Mindretallet er glemt

KØBENHAVN. I dag førstebehandles den ny Sydslesvig-lov i Folketinget. Vedtages den, kan Grænseforeningen søge om del i bevillingerne til det danske mindretal.

Og det gør foreningen, som mangler penge til det informationsarbejde nord for grænsen, der skal sikre den folkelige opbakning til Sydslesvig.

- Det er nødvendigt, lyder det fra generalsekretær Knud-Erik Therkelsen.

Her tænker generalsekretæren ikke på fremtiden for sin egen forening. Men derimod på den forsatte økonomisk støtte til Sydslesvig fra den danske stat. En fortsættelse af den kræver ifølge Knud-Erik Therkelsen en bred opbakning blandt danskerne. Den kan de kun give til noget umiddelbart genkendeligt, og det er Sydslesvig ikke længere i den danske offentlighed.

- Den folkelige opbakning er ved at forsvinde, fordi ingen ved noget om Sydslesvig og det danske mindretal. I er blevet glemt, siger Knud-Erik Therkelsen.

Han håber derfor på forståelse fra Sydslesvig, når Grænseforeningen søger om at få del i den danske stats tilskud, som ikke umiddelbart bliver forhøjet.

SIDE 9:
 

"I er blevet glemt"

Bevillinger. Grænseforeningens generalsekretær håber på sydslesvigsk forståelse for nødvendigheden af, at den danske befolkning oplyses om det danske mindretal syd for grænsen og dermed, at foreningen får del i Sydslesvig-bevillingen.

KØBENHAVN. Gør man ikke noget, risikerer man, at der fremover ikke kommer bevillinger fra den danske stat til Sydslesvig.
Sådan kan man udlægge Grænseforeningens baggrund for at søge en del af Sydslesvig-bevillingen.
- Grænseforeningens formål med at støtte mindretallet økonomisk har i stigende grad mistet sin vigtighed, fordi mindretallet i dag støttes af staten. Pointen er, at det gerne skulle blive ved, siger Grænseforeningens generalsekretær Knud-Erik Therkelsen.
- Det forudsætter dog, at der er en bred opbakning blandt danskerne; at det legitimeres, at man bruger en halv milliard til Sydslesvig. Men den folkelige opbakning er ved at forsvinde, fordi ingen ved noget om Sydslesvig og det danske mindretal, siger han.

Grænseforeningen, der har ændret sin støtte til det danske mindretal i Sydslesvig fra primært at være af pengeindsamlende til primært at være af oplysende karakter, ser sig som kender af det danske samfund og den danske dagsorden oplagt til at støtte mindretallet med det nødvendige informationsarbejde.
Oplysning skal der til, og oplysning koster penge. Penge, som foreningen ikke har.
- Vi magter med vores økonomi ikke at yde den informationsindsats, der skal til. Niveauet er allerede nu på et minimum i forhold til det nødvendige, og vi kører med et årligt underskud på to millioner kroner. Hvis ikke vi får dækket underskuddet med det nuværende aktivitetsniveau, må vi reducere i det, og det vil netop blive på informationssiden, siger Knud-Erik Therkelsen.
Får Grænseforeningen del i statens bevillinger for at yde en informationsindsats, vil det i givet fald ikke være et enestående tilfælde. »Bevillinger legitimeres ved informationer«, påpeger Knud-Erik Therkelsen, eksempelvis går en del af de penge, den danske stat bruger på u-landsbistand til folkeoplysning.
- Det gør, at befolkningen accepterer eller i det mindste ved, hvad pengene bliver brugt til, siger generalsekretæren.

Men den bid af kagen, Grænseforeningen har søgt om at få, skal helst ikke ske på bekostning af de sydslesvigske organisationer.
- Når man tager flere opgaver ind, er det naturligt, man øger bevillingen. Går den ikke det, er det op til Seksmandsudvalget at prioritere og afgøre, hvem der skal have penge, siger Knud-Erik Therkelsen, der »på ingen måde ønsker, at det syd for grænsen vil hedde at, »pengene går fra os til dem«.
- Det vil være meget ulykkeligt, hvis det skaber en interessekonflikt mellem de sydslesvigske organisationer og Grænseforeningen, som er deres allerbedste ven i Danmark, siger han.
- I stedet for at sige, at Grænseforeningen tager pengene fra Sydslesvig, er det måske mere klogt at overveje, om informationsindsatsen er god nok, og i fællesskab tage diskussionen om, hvad der skal til i fremtiden, siger Knud-Erik Therkelsen.

Grænseforeningen har altså brug for penge for at kunne fortsætte sit virke for det danske mindretal. Generalskeretæren afviser dog blankt, at ansøgningen om del i bevillingen er foreningens redningskrans til sig selv.
- Vi vil ikke andet end at arbejde på at sikre fortsatte bevillinger til mindretallet. Det gør vi ved at lave så meget informationsarbejde, som vi kan. Der er ingen grund til, at Grænseforeningen i sig selv overlever. Foreningen er sat i verden for at støtte det danske mindretal i Sydslesvig. Hvis ikke vi kan og gør det, er der ingen grund til, at vi er her, siger han.
Grænseforeningen kan søge en del af Sydslesvig-bevillingen, hvis den ny Sydslesvig-lov træder i kraft. Lovforslaget førstebehandles i dag.
Trine Flamming