Sydslesvigloven vedtaget den 23. marts 2010

Lovforslag L98 eller Sydslesvigloven, som er dens mere mundrette navn, er vedtaget uden ændringer.

Loven træder dermed i kraft pr. 1. april 2010.

Lovforslaget

Lovforslaget indebærer en lovfæstelse af tilskudsordningerne for det danske mindretal i Sydslesvig på Undervisningsministeriets område.

Den danske stat har siden genforeningen i 1920 ydet tilskud til det danske mindretal i Sydslesvig. I 2009 udgjorde det samlede tilskud over 500 mio. kr. Størstedelen af tilskuddet ydes gennem Undervisningsministeriet til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig.

Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om formålet med tilskudsordningerne, om Sydslesvigudvalget, om tilskud og lån, om adgang til at iværksætte tilskudsmæssige sanktioner, om undervisningsministerens årlige rapport og om indhentelse af oplysninger hos tilskudsmodtagerne.
 

På Folketingets hjemmeside kan man følge med i den igangværende politiske proces vedr. Sydslesvigloven.

Lovforslaget blev fremsat den 18. december 2009, og det er planen, at Sydslesvigloven skal træde i kraft den 1. april 2010.

1. behandlingen fandt sted den 13. januar 2010. De enkelte ordføreres taler i Folketingssalen kan læses her på Folketingets hjemmeside.

Grænseforeningen og Sydslesvigloven

Sydslesvigloven lægger op til, at der i bevillingen til det danske mindretal kan afsættes penge til oplysning i Danmark. Det hilser Grænseforeningen velkommen, da vi også mener, at danskerne kender for lidt til det danske mindretal i Sydslesvig. Grænseforeningen har siden 1920 arbejdet for, at det danske mindretal ikke skal blive glemt. Det er et arbejde, der bliver udført flittigt af de lokale grænseforeninger på frivillig basis. Men fra at have været 400 lokalforeninger til at løfte opgaven, er vi i dag knap 100.

De senere år har foreningens intensiveret sit oplysningsarbejde, men vi kan ikke nå mere, end vi har ressourcer til. Og vi vil gerne gøre en endnu større indsats for at rette op på de yngre generationers manglende viden om Sydslesvig.
 
Vi har arbejdet ud fra et kalkuleret underskud, fordi vi kan mærke konsekvensen af, at den folkelige støtte, som Grænseforeningen repræsenterer, ikke længere betænkes i testamenter, og der bliver længere og længere imellem donationerne. Derfor har Grænseforeningen siden 2007 arbejdet på at finde en alternativ finansiering af foreningens oplysningsarbejde.
 
Sydslesvigloven åbner nu for, at foreninger uden for det danske mindretal kan søge om støtte til den påkrævede oplysningsopgave. Det betyder, at Grænseforeningen nu øjner en mulighed for at optimere sin oplysningsindsats.
 
Det har længe været praksis, at staten bevilger tilskud til oplysning om, hvorfor man bruger skattekroner på ulandsbistand og nordisk samarbejde. Vi finder det naturligt, at bevillingen til Sydslesvig på lignende måde understøttes i den danske offentligheds bevidsthed. Det er et synspunkt, vi har fremført siden 2006, længe før der var tale om en ny lov for Sydslesvig.
 
Sydslesvigloven skal vægte oplysning til danskerne og deres politikere, så de ikke mister forståelsen for, hvorfor vi skal støtte det danske mindretal i Sydslesvig.