Flensborg Avis den 18. januar 2010

Af Per Dittrich

Interview. Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, og generalsekretær Knud-Erik Therkelsen om økonomi, svindende folkelig opbakning og foreningens ansøgning om statstilskud.

KØBENHAVN. Den 22. oktober 2009 offentliggjorde undervisningsminister Bertel Haarder (V) sit første udkast til det meget omtalte lovforslag, der aktuelt drøftes i Folketinget: Sydslesvig-loven. Af udkastet fremgik bl.a., at der som noget nyt kan ydes tilskud til foreninger i Danmark, som udfører oplysningsarbejde om mindretallet. To dage senere, på Grænseforeningens sendemandsmøde, kunne formand Finn Slumstrup overraskende oplyse, at foreningen for længst havde sendt en ansøgning afsted til Seksmandsudvalget - helt tilbage i august.

Grænseforeningen og Sydslesvigloven
FlA: I har med andre ord søgt Seksmandsudvalget om tilskud hele to måneder, før der forelå et officielt udkast til den lov, som i det hele taget åbner for, at I kan søge om tilskud. Har Grænseforeningen vidst lidt mere end os andre? K.-E. Therkelsen: - I juninummeret af Grænsen er der et interview med Bertel Haarder, hvori han næsten direkte siger, at oplysning om mindretallet kommer med i den nye lov. Så allerede før sommerferien var den vinkel med i ministerens overvejelser. Vi har på ingen måde været med til at »lave« loven, hvis det er det, du antyder. Vor ansøgning er resultatet af en proces, som er foregået over flere år. Grænseforeningen måtte efter aftale med vor egen hovedstyrelse hvert år bruge to millioner kroner af egenkapitalen for at få de økonomiske ender til at nå sammen. - Allerede i 2006 var vi hos Bertel Haarder for at påpege situationen og spørge, om ikke vi kunne få penge til oplysnig om Sydslesvig på samme måde, som Foreningen Norden får til oplysning om det nordiske samarbejde og Mellemfolkeligt Samvirke får til oplysning til u-landsbistand. Vi mente, at når nu man bruger en halv milliard kroner på Sydslesvig - hvilket er flot, ingen tvivl om det - så kunne man da også afsætte penge til at oplyse danskerne om, hvad pengene i grunden går til. - Ministeren signalerede stor forståelse for vort synspunkt og oplysningsbehovet, men afviste, at vi kunne komme med på finansloven. Vi skulle i stedet tale med Seksmandsudvalget, sagde ministeren. Finn Slumstrup: - Problemet var her, at den nuværende tekstanmærkning på finansloven, hvori reglerne for Sydslesvigbevillingen er fastlagt, ikke giver hjemmel til, at vi kan søge Seksmandsudvalget om tilskud. - Da Rigsrevisionen i fjor opfordrede ministeren til at skabe lovrammer omkring stattilskuddet til Sydslesvig, så vi en ny mulighed og mindede ministeren om den samtale, vi havde i 2006. K.-E. Therkelsen: - Vi vidste, at oplysningsarbejdet havde ministeriets interesse og på en eller anden måde ville indgå i loven. Vi troede på det tidspunkt, at loven ville træde i kraft pr. 1. januar 2010. Derfor valgte vi at sende en ansøgning afsted for at komme med i runden.

En underskudsdækning fra Sydslesvig?
FlA: - I skriver selv, at hovedargumentet for at søge Seksmandsudvalget om tilskud, er det millionunderskud, Grænseforeningen døjer med. Et underskud i øvrigt, som hovedstyrelsen bevidst har vedtaget at budgettere med for at undgå at reducere aktivitetsniveauet. Er det virkelig det, det hovedsageligt handler om - en underskudsdækning fra Sydslesvig? Finn Slumstrup: - Grænseforeningen har i årevis levet over evne. Før i tiden modtog vi altid testamentariske gaver. De kommer ikke mere. Du kan roligt kalde det en underskudsdækning, hvis du vil. Men det her handler om meget mere end underskud. Det handler om, at den massive opbakning, der engang var om Grænseforeningens arbejde - og dermed også Sydslesvig - er forsvundet. Det er derfor, vi har sagt, at vi ikke tør skrue ned for oplysningsarbejdet, tværtimod: Der er mere end nogensinde brug for oplysning i en tid, da det danske mindretal er ved at gå i glemmebogen nord for grænsen. K.-E. Therkelsen: - Hovedstyrelsen har givet os lov til at finansiere underskuddet ved at tage fra egenkapitalen, mens vi forsøger at finde andre finansieringsmuligheder. Men vi har snart brugt det beløb, hovedstyrelsen stillede til rådighed. Hvis ikke vi finder en bæredygtig løsning inden 1. januar 2011, vil det få drastiske konsekvenser for Grænseforeningens oplysningsarbejde.

Flere opgaver kræver flere penge
FlA: - Ifølge lovudkastet skal de merudgifter, loven medfører, afholdes af selve Sydslesvig-bevillingen. Det sydslesvigske Samråd har i sit høringssvar givet udtryk for en klar forventning om, at der følger ekstra penge med til at finansiere oplysningsarbejdet nord for grænsen. Det kan undre, at Grænseforeningen i sit høringssvar kun lægger op til, at halvdelen af omkostningerne bør finansieres ved ekstra tilskud... K.-E. Therkelsen: - Det har vi imidlertid korrigeret over for både mindretallet og ministeriet. Vi må selvfølgelig stå sammen om, at hvis opgaverne udvides, så skal der også følge penge med. Det er vi helt enig med sydslesvigerne om. Her burde vi have været lidt klarere i høringssvaret. Finn Slumstrup: - Forslaget skyldes dels, at vi måske fandt, det var lidt for frækt at kræve en 100 procent finansiering, dels fordi vi mener, at vor oplysningsindsats skal ske i et tæt samarbejde med det danske mindretal, der i forvejen modtager statstilskud til netop oplysningsarbejde nordpå. Men der skal ikke være tvivl om, at vi vil hilse det meget velkommen, hvis denne vigtige indsats belønnes med et ekstra tilskud. K.-E. Therkelsen: - Jeg mener også, det er alt for tidligt at tage den diskussion op nu. Som minsteren sagde under førstebehandlingen af lovforslaget: Dette er ikke en bevillingslov, men en rammelov. Debatten om tilskuddets omfang hører hjemme på finansloven.

Kræver samarbejde
FlA: - Hvis loven vedtages, vil Grænseforeningen have meget gode chancer for at få en bid af Sydslesvig-bevillingen. Nu siger I, at det ikke længere er nok at koncentrere sig udelukkende om mindretallet. En ny oplysningsfond i Grænseforeningens regi skal fremover oplyse om forholdene i hele grænselandet. Er det ikke nærmere en sag for Interreg-kontoret end for Seksmandsudvalget, når der skal søges om penge? Finn Slumstrup: - Oplysning om grænselandsforhold er ikke en ny opgave for Grænseforeningen , men selveste kernen i vores formålsparagraf. Før i tiden formidlede vi viden om grænselandet set ud fra en udpræget sydslesvigdansk og sønderjysk vinkel. I dag er opgaven en anden. Grænselandets betydning vokser jo i takt med, at selve grænsen mister betydning... K.-E. Therkelsen: Mindretallet, eller rettere sagt mindretallene, spiller selvfølgelig en meget væsentlig rolle, når det gælder om at fortælle denne historie. Men det gør flertallene såmænd også. Vi satser på, at oplysningsfonden skal bæres af mange forskellige samarbejdspartnere i nord og syd. Sydslesvig-bevillingen skal selvfølgelig ikke bruges til at oplyse om Nordslesvig. Det skal der andre penge til. Så på den baggrund kan det da være oplagt at søge om Interreg-støtte på et tidspunkt.