Flensborg Avis den 13. januar 2010

Af Trine Flamming

Bevillinger. Grænseforeningens generalsekretær håber på sydslesvigsk forståelse for nødvendigheden af, at den danske befolkning oplyses om det danske mindretal syd for grænsen - og dermed, at foreningen får del i Sydslesvigbevillingen.

KØBENHAVN. - Gør man ikke noget, risikerer man, at der fremover ikke kommer bevillinger fra den danske stat til Sydslesvig. Sådan kan man udlægge Grænseforeningens baggrund for at søge en del af Sydslesvig- bevillingen. - Grænseforeningens formål med at støtte mindretallet økonomisk har i stigende grad mistet sin vigtighed, fordi mindretallet i dag støttes af staten. Pointen er , at det gerne skulle blive ved, siger Grænseforeningens generalsekretær Knud-Erik Therkelsen. - Forudsætningen for fortsat støtte er , at der er en bred opbakning blandt danskerne - at det legitimeres, at man bruger en halv milliard kroner årligt til Sydslesvig. Men den folkelige opbakning er ved at forsvinde, fordi ingen ved noget om Sydslesvig og det danske mindretal. I er blevet glemt , siger Knud-Erik Therkelsen.

Oplysning koster penge
Grænseforeningen, der har ændret sin støtte til det danske mindretal i Sydslesvig fra primært at være af pengeindsamlende til primært at være af oplysende karakter, ser sig som kender af det danske samfund og den danske dagsorden oplagt til at støtte mindretallet med det nødvendige informationsarbejde. Oplysning skal der til, og oplysning koster penge. Det er penge, som foreningen ikke har.

Må ellers skære ned
- Vi magter med vores økonomi ikke at yde den informationsindsats, der skal til. Niveauet er allerede nu på et minimum i forhold til det nødvendige, og vi kører med et årligt underskud på to millioner kroner. Hvis ikke vi får dækket underskuddet med det nuværende aktivitetsniveau, må vi reducere i det, og det vil netop blive på informationssiden, siger Knud-Erik Therkelsen. Får Grænseforeningen del i statens bevillinger til Sydslesvig for at yde en informationsindsats, vil det i givet fald ikke være et enestående tilfælde. - Bevillinger legitimeres ved informationer, påpeger Knud- Erik Therkelsen. Eksempelvis går en del af de penge, den danske stat bruger på u-landsbistand, til folkeoplysning. - Det gør, at befolkningen accepterer eller i det mindste ved, hvad pengene bliver brugt til, siger generalsekretæren.

Bevilling skal øges
Men den bid af kagen, Grænseforeningen har søgt om at få, skal helst ikke ydes på bekostning af de sydslesvigske organisationer. - Når man tager flere opgaver ind, er det naturligt, man øger bevillingen. Går den ikke, er det op til Seksmandsudvalget at prioritere og afgøre, hvem der skal have penge, siger Knud-Erik Therkelsen, der »på ingen måde ønsker, at det syd for grænsen skal hedde, at »pengene går fra os til dem«. - Det vil være meget ulykkeligt, hvis det skaber en interessekonflikt mellem de sydslesvigske organisationer og Grænseforeningen, som er deres allerbedste ven i Danmark, siger han. - I stedet for at sige, at Grænseforeningen tager pengene fra Sydslesvig, er det måske klogere at overveje, om informationsindsatsen er god nok og i fællesskab tage diskussionen om, hvad der skal til i fremtiden, siger Knud-Erik Therkelsen.

Ingen redningskrans
Grænseforeningen har altså brug for penge for at kunne fortsætte sit virke for det danske mindretal. Generalskeretæren afviser dog blankt, at ansøgningen om del i bevillingen er foreningens redningskrans til sig selv. - Vi vil ikke andet end at arbejde på at sikre fortsatte bevillinger til mindretallet. Det gør vi ved at lave så meget informationsarbejde, som vi kan. Der er ingen grund til, at Grænseforeningen i sig selv overlever. Foreningen er primært sat i verden for at støtte det danske mindretal i Sydslesvig. Hvis ikke vi kan og gør det, er en meget væsentlig begrundelse for foreningens eksistens bortfaldet, siger han. Grænseforeningen kan søge en del af Sydslesvig-bevillingen, når den ny Sydslesvig-lov træder i kraft. Lovforslaget førstebehandles i dag i Folketinget.