Grænseforeningen har på sit årlige sendemandsmøde for første gang valgt sin organisatoriske ledelse ved et direkte valg.
De omfattende vedtægtsændringer, der blev vedtaget sidste år, betød, at der på Grænseforeningens sendemandsmøde i dag for første gang blev afholdt direkte valg til den organisatoriske ledelse, og at ledelsen fra i dag bliver udgjort af et formandskab på tre medlemmer og en bestyrelse på 15 medlemmer.
Finn Slumstrup blev genvalgt som formand uden modkandidat. Derudover består den nye bestyrelse af 3 medlemmer fra Region Syddanmark, 2 medlemmer fra Region Midtjylland, 2 medlemmer fra Region Nordjylland, 2 medlemmer fra Region Sjælland og 2 medlemmer fra Region Hovedstaden. Derudover har den nye bestyrelse udpeget tre medlemmer med særlig sagkundskab: Tidligere minister Knud Enggaard, tidligere formand for Region Sønderjylland-Schleswig Jens Andresen og konsulent Lars Sander.
De 15 bestyrelsesmedlemmer blev:
Formand Finn Slumstrup, Ærøskøbing
1. næstformand Jens Andresen, Branderup
2. næstformand Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors, Nordjylland
Sigrid Andersen, Agerskov, Syddanmark
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse, Syddanmark
Svend Damgaard, Kolding, Syddanmark
Sven Beiter, Ringkøbing, Midtjylland
Karen-Margrethe Møller, Randers, Midtjylland
Kirsten Haese, Aabybro, Nordjylland
Lars Bjerre, Næstved, Sjælland
Henning Bonde, Jyderup, Sjælland
Niels Jørgen Heick, Hillerød, Hovedstaden
Lise Estrup, Ballerup, Hovedstaden
Knud Enggaard, Skovlunde
Lars Sander, Hørning
Suppleanter:
Svend Kristiansen, Højer, Syddanmark
Christian Staugaard Nielsen, Allingåbro, Midtjylland
Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg, Nordjylland
Ejner Børsting, Bjæverskov, Sjælland
Anders Kaare Frederiksen, Frederiksberg, Hovedstaden
Til toppen af siden