Augustenborg Slot, oprindelig opført 1660-64 i bindingsværk for den første hertug af Augustenborg, Ernst Günther (1609-89), der i 1651 havde købt landsbyen Stavnsbøl af Frederik 3. Ernst Günther, der var sønnesøn af Frederik 2.'s lillebror Hertug Hans den Yngre, nedlagde landsbyen og lod i stedet opføre en anselig bindingsværksgård, som han kaldte Augustenborg efter sin hustru Augusta af Lyksborg. Omkring denne gård opstod flækken Augustenborg.

I løbet af 1700-tallet blev det oprindelige slot afløst af det nuværende slot, som er det største og mest helstøbte barokanlæg i Sønderjylland: Bygningerne omkring den ydre gårdsplads, bl.a. portlængen, blev opført fra 1733, den trefløjede hovedbygning opførtes 1770-76 for hertug Frederik Christian 1., formentlig efter tegninger af hertugdømmet Slesvig-Holstens landbygmester Johann Gottfried Rosenberg, som også havde stået for genopbygningen af Gråsten Slot efter en brand 1757.

Anlæggets arkitektoniske styrke er den klart gennemførte barokke symmetri om hovedaksen og bygningernes faste rangordning, vist i højde og materiale: Fra staldgårdens énetages gule murstenshuse med røde tegltage til hovedbygningens fløje, der trinvis bliver højere, pudset og malet i gult og hvidt og med blåglaserede tagsten. Hovedfløjens tre midterfag er trukket frem som risalit, der rejser sig i tre hele etager. I denne fløj er bevaret en smuk vestibule, hvis hvidmalede rokokostukkatur er udført ca. 1777 af italieneren Michel Angelo Taddei (1755-1831).

Han virkede også i slotskirken i nordfløjen (fuldført 1776), som er et traditionelt kapel med dekorationer i rokokostil, der breder sig over hvælv og vægge. Slotskirken har bevaret en lukket herskabsstol på det omløbende galleri. Alabastdøbefonten er skænket af den russiske zar Alexander 1. Det var i denne kirke den senere Christian 8. i 1815 blev gift med sin anden kone, Caroline Amalie af Augustenborg.

Omkring slottet ligger flere mindre bygninger, en kavalerbygning fra ca. 1800 og "Palæet", opført 1786-88, måske efter tegning af Peter Meyn. Den oprindelige slotspræstebolig fra 1776 er et senrokokohus af samme grundtype som mange af husene i den lille by, der opstod i tilknytning til slottet (se Augustenborg). Med borgerkrigen 1848-50 tabte hertugerne deres besiddelser. Hertug Christian August måtte den 26. marts 1848 i hast forlade slottet, hvorefter slottet blev brugt som lazaret og senere som kaserne, fra 1878 til 1919 som tysk kvindeseminarium og fra 1932 som psykiatrisk hospital. Slotskirken har fra 1874 været Augustenborg bys sognekirke; slotsparken er offentlig tilgængelig.

H.C. Andersen var en hyppig gæst på Augustenborg Slot. Læs uddrag af Johan de Mylius' bog "H.C. Andersen og hertugdømmerne" her.