Skamlingsbanken er det højeste punkt i det gamle Sønderjylland. Toppen, Højskamling, ligger 112 meter over havets overflade. Her samledes omkring midten af forrige århundrede tusinder af dansksindede sønderjyder til de såkaldte sprogfester, der havde til formål at hævde det danske sprogs ret i hertugdømmet Slesvig.

Skamling ligger nordligst i Slesvig. Mens Slesvig eller Sønderjylland var et hertugdømme under den danske krone, var Holsten en del af det gamle tysk-romerske kejserrige, men i løbet af middelalderen var de to hertugdømmer blevet knyttet tættere og tættere sammen. Holsten kom til at dominere mere og mere, og i første halvdel af 1800-tallet var det danske sprog voldsomt trængt, især i byerne, men også blandt landbefolkningen i det sydlige Slesvig. Blandt de nordslesvigske bønder holdt det danske talesprog stand, men embedssproget var tysk i begge hertugdømmer.

I 1830 krævede den slesvig-holstenske embedsmand Uwe Jens Lornsen en fri forfatning for Slesvig-Holsten, og så begyndte kampen for alvor. Dansksindede nordslesvigere ønskede at bevare tilknytningen til Danmark, og kampen for at bevidstgøre den øvrige del af befolkningen tog sin begyndelse. I første omgang ønskede man dansk sprog indført som rets- og øvrighedssprog i de sogne, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog, og i 1840 udstedte Christian 8. det såkaldte "sprogreskript", der opfyldte disse ønsker.

11. november 1842 rejste Haderslev-købmanden Peter Hiort Lorenzen sig i stænderforsamlingen i Slesvig og "talte dansk og vedblev at tale dansk". Det var en voldsom provokation, der gav anledning til et vældigt røre i såvel kongeriget som hertugdømmet, og på et møde den 21. februar 1843 i Sommersted kro tog en kreds af nordslesvigske bønder efter inspiration fra digteren Steen Steensen Blichers Himmelbjergsmøder fra 1839, initiativ til at erhverve Skamlingsbanken som et mødested for danskheden. Hovedtalen blev holdt af Laurids Skau, der med stor oratorisk begavelse fremførte en tale, som var skrevet af Christian Flor.

På samme møde skænkede møller Hans Iver Staahl og gårdejer Hansen jord købt på Store Skamling til en folkelig fest- og mødeplads. 18. maj 1843 mødtes så 6.000 mennesker på Skamlingsbanken, og året efter, den 4. juli samledes dobbelt så mange for at høre taler af bl.a. N.F.S. Grundtvig og den nationalliberale politiker Orla Lehmann. De følgende år afholdtes ligeledes sprogfester med tusindvis af deltagere. Møderne blev holdt hvert år frem til 1863, kun afbrudt under krigen 1848-50.

På Skamlingsbanken rejstes i oktober 1863 en 16 m høj granitstøtte "til Minde om den danske Sags Forkæmpere i Slesvig". Tegningen blev leveret af den danske arkitekt Meldahl og stenhugger Hans Andreas Klewing i Flensborg fik overdraget stenhuggerarbejdet. Forslaget kom fra  Orla Lehmann, der på det tidspunkt var amtmand i Vejle og initiativtager til et monument for Bülow i Fredericia og Istedløven i Flensborg.  Det var overskydende penge fra indsamlingerne til disse mindesmærker, som skulle bruges til granitstøtten på Skamlingsbanke, som dermed indgik i rækken af nationalliberale monumenter, som også rummer H.V. Bissens værker Rytterstatuen af Frederik 7. i København, Den tapre Landsoldat i Fredericia og Den lille Hornblæser. På granitstøtten prægedes navnene på 18 markante sønderjyder, bl.a. Peter Hiort Lorenzen, Christian Paulsen, Laurids Skau, Hans Nissen, Peter Christian Koch og H. A. Krüger.

Monumentet på Skamlingsbanken, der som nævnt var 16 m højt og bestod af 25 store sten, blev sprængt af preussiske ingeniørtropper den 21. marts 1864, hvorefter stenene blev bortauktioneret den 16. april, men opkøbt af stråmænd for Skamlingsbankeselskabet. Efter grænsedragningen i 1864 kom Skamlingsbanke sammen med De otte sogne til at ligge i Danmark, således at monumentet kunne genrejses i maj 1866.

De folkelige møder blev genoptaget i 1884, og samtidig påbegyndtes en udsmykning med mindesten over mænd, som havde ydet en særlig indsats for Sønderjylland og modersmålet. Møderne fik mere karakter af folkefester end af sprogfester.

I løbet af det 20. århundrede blev der afholdt adskillige store møder. I 1934, da nazismen truede med at brede sig ud over Tysklands grænser, samlede Det Unge Grænseværn ca. 25.000 deltagere, og i juni 1945 samlede modstandsbevægelsen op mod 100.000 mennesker til møde. Modstandsbevægelsens Region III Syd- og Sønderjylland har på en plads neden for Højskamling indrettet en mindelund med klokkestabel til minde om de 100 fra det sydlige Jylland, som mistede livet under modstandskampen. Fra klokkestabelen lyder hver dag tonerne fra "Prins Jørgens March", der under besættelsen havde været brugt som indledning til de dansksprogede radioudsendelser fra BBC i London.

Skamlingsbanken symboliserer således både den civile kamp for Sønderjylland og den væbnede modstand under besættelsen.