Dagbog fra Hamborg maj 2016

 

Fra Ravningebroen til Hamborgs 2500 broer.

 

Studietur med Grænseforeningen i Sorø - maj 2016

 

Grænseforeningens Sendemandsmøde i Vingsted den 1. maj sluttede for mig ved at fortsætte ud ad Vingsted Skovvej til Ravninge Enge. Stedet har stået på ønskelisten i længere tid, så nu skulle det være, og i det smukkest tænkelige solskinsvejr kørte jeg igennem skoven og kom til Harald Blåtands Ravningebro kun i selskab med årets første gøge-kuk. Imponerende bygningsværk, nærmest uforståeligt!

Broer er fascinerende – tænk bare på Storebæltsbroen, opført i nutiden, hvor vi har helt andre tekniske forudsætninger for at kunne bygge broer. Haralds bro over Vejleådalen skulle nok også signalere overfor kejser Karl den Store, at vi havde styr på tingene her i Norden.

 

På den tid var det måske også vigtigt, at vise at vi gik fra hedenskab til kristendom. Ved Fjenneslev kirke, nær Sorø, står en runesten udenfor kirken med påskriften: ”Sasser rejste sten – og gjorde bro”. Øverst er indhugget et kors. Jeg tolke også dette som et symbol på overgang til kristendom i Danmark, netop ved at nævne broen. Jeg mener ikke, at denne sten kun har været en vadesten over den nærliggende Tuel Å.

Denne indledning for at fortælle om Grænseforeningen i Sorøs årlige studietur i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark, Arkæologi- og Museumsforeningerne i Sorø. I år gik turen til Hamborg. Byen med mere end 2500 broer. Hamborg har flere broer end Amsterdam, London og Venedig tilsammen.

 

Mandag morgen d. 9. maj kørte vi med bus fra Sorø med kurs mod Hamborg.

Første vigtige stop var i Rendsborg, hvor vi kunne nyde en bestilt frokost på en restaurant på Paradepladsen. Byen opstod i 1100-tallet på en ø i Ejderen, hvor Hærvejen krydser Ejderen, men byen har efterhånden bredt sigt både nord og syd for Ejderen. Rendsborg har fungeret som fæstningsby og byens gader stråler ud fra Paradepladsen.

 

Med nogen forsinkelse kørte vi videre mod Segeberg og hørte i bussen lidt om byen. Omsider nåede vi frem til vort hotel i Bergedorf, en idyllisk forstad SØ for Hamborg, hvor der var fælles middag om aftenen. Vi var nogle, der nåede en lille rekognoscering i byen efter middagen. Hvor ligger banegården, hvor er centrum? Vi fandt også slottet og gik en tur rundt om det og oplevede en meget smuk forsommeraften.

 

Tirsdag d. 10. maj stod i storbyen Hamborgs tegn.

Efter ca. en halv times kørsel befandt vi os i centrum af denne metropol med 1.7 mill. indbyggere, som er den næststørste by i Tyskland og danner sin egen delstat. Byen opstod i 700-tallet som en borg i Elben til værn mod vikinger fra nord og slaver fra øst. I 1189 fik Hamborg havne-/købstadsrettigheder med Lübeck som forbillede og udviklede sig gennem middelalderen til et vigtigt handelscentrum med bl.a. mange bryggerier. 1900-tallet var præget af de to verdenskrige, hvor Hamborg var målet for bombardementer og lagde store dele af byen i ruiner. De store havne- og industriområder blev næsten udslettet. Efter de enorme ødelæggelser gik man straks i gang med genopbygningen af byen, som gik relativ stærkt og den økonomiske vækst blev efterhånden genskabt. Havnen er mega-stor og er rygraden i byens økonomi. Hamborg blev universitetsby i 1919. En by med en dramatisk historie.

Vi havde en guidet rundtur i byen i bus på to timer – og kørte rundt i mange gade, over små og store broer, forbi kirker, museer, parker og statuer. Vi fik oplysninger om lokale spisevaner, traditioner, levevis og af og til brød vores guide ud i sang, så det var en meget fin og underholdende rundtur. Efter alle disse indtryk hold bussen ind på en plads ved Binnealster med det smukke springvand, hvorefter vi kunne begive os ud i byen på egen hånd for at spise frokost, hvilket for mit vedkommende blev på Brauhaus Johannes Albrecht med eget bryggeri ved kanalen Alsterfleet bag rådhuset i godt selskab med andre turdeltagere. Der er utrolig mange cykler i byen, så det gælder om at passe på ikke at blive kørt ned, men god og sommerlig stemning i byen. Eftermiddagen tilbragte vi i havne-området. Først en havnerundfart på en times tid, hvor vi fik indtryk af, hvor stor området er. Gennem Speicherstadt og rundt langs sidekanalerne, forbi værftet Blohm og Voss og forbi de historiske skibe langs havnepromenaden. Efter landgangen gik vi til den nærliggende godt 100-årige gamle tunnel, der stadig bruges til lokaltrafik. Med elevator 24 m ned og selve tunnelen er 426 m lang. Det var til stor glæde for arbejderne i havneområdet, da den blev indviet. Imponerende bygningsværk!

Vi havde valget mellem at blive i byen eller blive kørt til hotellet. De fleste valgte det sidste, således at vi kunne spise middag i den lidt mere fredelige by, Bergedorf i det skønne vejr.

 

Onsdag gik turen til Altona (tidligere dansk) via Reeperbahn til Fischmarkt ved grænsen mellem Hamborg og Altona. Første stop var for at se Struensee-plaketten indmuret på Kirchenstrasse 5 og derefter gik vi til Palmaille (oprindelig anlagt som en slags boldbane efter italiensk skik). I denne gade, som har form af en boulevard med lysegrønne lindetræer i midten på en græsrabat, kunne vi se adskillige bygninger tegnet af den danske arkitekt C.F. Hansen. Derefter nød vi udsigten over Elben og begav os på tur i byen på egen hånd, som også indeholdt et besøg på Hamburger Kunsthalle. Andre nåede et besøg i Miniatur Wunderland med en modeljernbane på næsten 5 km, der siger ”spar 2” til alt andet indenfor den genre. Kopier af kendte byer, nordiske landskaber, flyvemaskiner m.m. Tidligere på dagen gjorde vi holdt ved Flakturm med 5 m tykke mure. Det virkede meget stort og voldsomt! Tilbage til Bergedorf med S-tog. Middag på egen hånd i Bergedorf – igen en smuk og lun sommeraften.

 

Torsdag var udflugtsdag til Ratzeburg, som ligger ca. 20 km. syd for Lübeck på en ø i Ratzeburger See tæt ved Alte Salzstrasse, den gamle saltvej. I den smukt beliggende Ratzeburg by kunne vi se på Domkirken, opført i røde teglsten, som Heinrich der Löwes lagde grundstenen til i 1165. Han blev dog styrtet af Frederich Babarossa, som fratog byen dens privilegier og overdrog dem til Lübeck. Garnisionskirken, Stadtkirche St Petri er beliggende tæt på torvet med specielt interiør. Bænkene vender på ”den lange led”. Pulpitur i to etager med plads til soldater og officererne havde plads i egne loger.

I Domkirken findes en skulptur af billedhuggeren Ernst Barlach. Tæt på Stadtkirche er både en plads og vej opkaldt efter Ernst Barlach og i huset, hvor han er født er indrettet et museum, der viser nogle af hans værker. Jeg nåede lige indenfor. Dette er nyt for mig, da jeg forbinder Ernst Barlach med Güstrow, hvor hans berømte Güstrower Ehrenmal, kendt som den svævende engel findes. Barlach og hans samlever er begravet i Ratzeburg på Vorstäder Friedhof, hvor faderen også er begravet.

 

Med vemod måtte vi forlade denne charmerende by med de brostensbelagte gader og stræder og kørte videre til den gamle grænse mod DDR, hvor der stadig står vagttårne, hvorfra der dengang blev skudt på folk, der ville flygte over grænse. Denne gru blev dog blødgjort af de enorme store gul-blomstrende rapsmarker og blomstrende æbletræer langs vejen. Smukt syn.

Videre mod Friedrichsruh for at se hvor Rigskansleren, Otto von Bismarck boede fra 1871 til sin død i 1898. Stedet er bevaret som museum, der indeholder møbler, oceaner af medaljer, kanslerens tøj, Meissen vaser og meget mere. På vejen hjem i bussen fik vi afklaret hvorfra betegnelsen ”Bismarcks-klumper” stammer. I slutningen af 1800-tallet kunne man godt fremstille bolcher, men noget nyt var, at tilsætte pebermynteolie. Flere mente dengang, at disse bon-bon’er havde en ”bi-smag”. Deraf navnet!!

På opfordring fra en rejsedeltager kunne Niels Henriksen kort og præcist fortælle om Tysklands historie på ca. et kvarter. Vi blev indviet i alt omkring Det 1. Tysk-Romerske Rige (962 - 1806), Det 2. (1871 - 1918) og det 3. Tyske Rige (1933 - 1945)

Tilbage mod hotellet til luksus-afskedsmiddag kl. 19.

 

Fredag – afrejsedag. Udkørsel gennem Hamborg/Wandsbek (ca. 1 times kørsel før vi slap byområdet) med kurs mod Aschberg i Hüttener Berge, hvor vi igen kunne hilse på Bismarck. i form af en 7 m høj statuen, hvor han står og skuer ud over det smukke landskab. Oprindelig var statuen opsat på Knivsbjerg (samlingssted for det tyske mindretal i Danmark) beliggende mellem Haderslev og Aabenraa, men blev nedtaget fra Knivsbjerg kort før genforeningen i 1920!!

Næste stop var i Flensborg, hvor der var mulighed for at proviantere og spise frokost.

Derefter satte vi kurs mod Sorø i tæt pinsetrafik. Undervejs fik vi af bestyrelsesmedlem Finn Vilholm oplysninger om Grænseforeningen og dens virke, og om hvilke fortræffelige arrangementer den står for, og om hvor man kan søge flere oplysninger om Grænse-foreningen, Sydslesvig m.v. Der er altid plads til flere medlemmer.

Tak til Peter Hammer, Poul Andersen og Niels Henriksen for en veltilrettelagt tur i godt selskab. Der blev bragt forslag frem om næste års studietur, som går til …………….

 

 

Ruth Villadsen

Grænseforeningen i Sorø

villadsen@dlgmail.dk

 

 

...og nu tør vi godt røbe, at næste års tur, i 2017 planlægges til Færøerne.