Dagbog fra York, maj 2015

1.dag - Mandag d. 4. maj 2015
Det var en hård start på turen. Vi var 24 personer som lagde ud med bus fra Sorø kl. 5 en mandag morgen og stødte til de 10 øvrige deltagere i turen i Kastrup lufthavn. Alt var for så vidt gået planmæssigt, men ved afgang med fly til Manchester kl. 08:30 var dagen allerede gammel.

Vi ankom, ligeledes planmæssigt til Manchester kl. 09:35 og blev samlet op af vores bus fra York Pullman, som kørte os det sidste stykke af vejen til York, 72 miles. Vi havde ikke forudset at den første mandag i maj er bank- og skolefridag i England, og hvad indflydelse det har på biltrafikken på landevejene. Vi var ikke fremme ved Stamford Bridge, vores første mål på turen, før ved 12-tiden. Det levnede os ikke meget tid til at se nærmere på stedet, inden vi skulle videre ind til York til Hilton hotellet og i hast få bagagen i sikkerhed. Vi havde en fast tidsaftale kl. 13:30 med Jorvik, den udgravede vikingeby under overfladen af nutidens York. Den gav et historisk overblik over vikingernes tilstedeværelse og indflydelse i York og Nordengland, og et tivoliseret indtryk af hvordan de har levet.

Efter dette besøg i undergrunden, og efter at de fleste af os havde fået indhentet det kostmæssige efterslæb, ledte Poul Andersen dem der endnu havde kræfter i behold på en kort byrundtur langs river Ouse og ind i bymidten.

Tilbage var kun at få hvilet sig lidt og samle kræfter til afensmaden på hotellet.

2. dag - Tirsdag d. 5. maj 2015
Hvor gårsdagen havde været lutter solskin og milde vinde, startede tirsdagen med let regn og kraftig vind.

Første mål var jernbanemuseet, hvortil vi gik på en lille halv time. Og det var rigeligt gåturen værd. Det er en imponerende udstilling at togmateriel og -inventar. Der kunne man gene bruge et par dage. Man får tydeligt et indtryk af hvad det betyder at en togrejse kan tage dage i modsætning i Danmark hvor alt kan klares inden for 1 dag.

Næste punkt på programmet var en vandring på bymuren. Og da var det jo meget praktisk, at frokosten forinden kunne indtage på en af caféerne på jernbanemuseet. Bymuren går i princippet rundt om hele den gamle del af byen men er brudt ned på en mindre del. Vi tog i samlet flok den nordøstlige fjerdedel, som angiveligt er den mest interessant. Nogle få satte sig for at gå en del af resten af muren. Det var en smuk tur i flotte omgivelser. Regnen var hørt op , og solen tittede frem, men vinden var stadig frisk til kraftig. Meget praktisk lå der en pub lige neden for bymuren, dér hvor vi sluttede. De serverede noget godt lokalt øl, og det var der flere af os der benyttede sig af.

Vi havde fri resten af dagen, og det blev vel brugt til hvad man nu bruger tiden til i en smuk by med angiveligt et værtshus til hver dag i året

3. dag - Onsdag d. 6. maj 2015
Udflugtsdag. Bussen afhentede os ved hotellet kl. 9 og kørte os til Whitby, Durham og Raby Castle ved Darlington. Det var igen blevet regnvejr, og det blæste stadig, men vi var tilfredse med at sidde i bussen og se på det smukke landskab på vej over North York Moors National Park til Whitby. Vi kunne diskutere, hvad de gulblomstrende træagtige buske langs vejen hedder, og har endnu til gode at få det opklaret (se dog noten neders på siden). Til gengæld blev vi oplyst om, at man der på egnen havde udvundet alun, som er et aluminiumsalt af svovlsyre, som brugtes til farvning af stoffer, til blodstandsning (kan I huske den lille flaske DSB - Den Standser Blodet, som var en nødvendig barberingrediens før den elektriske shaver?) og til deodoranter.
Ligeledes blever der udvundet en smykkesten kaldt Gagat eller det sorte rav.

Vi nåede for sent frem til Whitby til at vi kunne få en ordentlig byrundtur, og godt det samme for det var koldt og blæsende og regnfuldt og 45 minutter var rigeligt, og vi skulle videre til Durham, hvor vi havde en aftale kl. 13.

Vi skulle spise frokost på en restaurant der hedder The Library, et tilholdssted for studerende fra universitetet. Der fik vi serveret en - må vi tro - lokal specialitet med indbagt kød med kartoffelmos og en dessert med chokoladekage med chokoladefudge og sorbet. Det var vi også i tidsnød, vi skulle videre og havde desværre ikk tid til mere tid i Durham. Det kunne vi godt have brugt. Men regne var hørt op og solen brød periodevis frem og vi havde en smuk tur ned til Raby Castle ved Darlington.

Det er et interessant herresæde med et betydningsfuldt bidrag til den engelske historie. Bygget i middelalderen men bragt op til nyere til og stadig beboet.
Uden at skulle gøre rede for detaljerne hverken i historien eller i indretning og inventar, fandt vist nok alle, at det var et interessant besøg. Man fandt ud af, at der er store huller i ens viden om engelsk historie.

Vi ankom ved hotellet igen kl. 18:30 og fandt ud af på egen hånd at finde et madsted i York.

4. dag - Torsdag d. 7. maj 2015
York Minster. Det eneste punkt på dagsordenen er et besøg i York Minster, den store domkirke i York. Niels Henriksen havde forberedt sig hjemmefra og øste ud af sin viden om kirken. Og den er virkelig imponerende i størrelse og udstyr og historisk. Et sted står det skrevet, at kirkens historie er Englands historie.

Kirken er under konstant vedligeholdelse og restaurering. F.eks. var det store østvindue med glasmosaik nedtaget og sendt til konservatoren, og det var der en hel udstilling om bag koret.

Et andet imponerende eksempel på restaureringsarbejde, som man kunne se det færdige resultat af, var sikringen af fundamenterne under det store centrale tårn, der står hen over krydset mellem korsaarmene og hovedskibet. Man havde set tegn på sætningsskader og havde brækket gulvet op rundt om fundamenterne og havde derved udgravet dels tidligere kirker på stedet , men også et romersk millitærhovedkvarter med tilhørende basilika. Udgravningen var blevet efterladt åben med adgang for offentligheden, hvor man dels kunne se de forstærkede fundamenter, dels murrester efter de tidligere byggerier på stedet, grundigt dokumenteret og illustreret.

Et fund af de mere makabre ved udgravning af den elevator, der skal kunne føre gangbesværede ned i udgravningen, var skeletter af 24 mennesker. Dna-prøver havde afsløret, at det det var mennesker fra omk. år 300 e.kr., altså romerske soldater, der alle var døde af en infektionssygdom. Det havde gjort et stort indtryk på udgravningsfolkene og på kirkens folk, der skulle finde en anstændig måde at komme videre på. Man valgte at genplacere dem under elevatoren, og støbe dem ind dér. Så de er i kristen jord uden en kristen begravelse. Men de var næppe heller kristne.

Tårnet var i sig selv en oplevelse for os 5 der vovede os derop. Der var en imponerende udsigt derfra.

Vejret var blevet skikkeligt , med tørvejr - højst et par dråber i ny og næ - og med en vind der var løjet af.

Iøvrigt var dagen på egen hånd med fælles middag på hotellet om aftenen, og så er det i  dag der er valg til parlamenet i Westminster. Det hører vi nok mere til i morgen.

5. dag - Fredag d. 8. maj 2015
Hjemrejsedag. Vi har dog hele dagen for os selv indtil kl. 15, hvor bussen afhenter os ved hotellet. Ja, det var dog et overraskende valg. Fred være med England.

Ellers er der ikke meget at sige om dagens indhold, for vi var som sagt på egen hånd. Det så ud som om dagen blev brugt til at se, hvad tidligere var sprunget over eller forsømt. Jeg så flere fra selskabet på Castle Museum, i Fairfax House og i Museumsparken.

Men kl. 15 var vi alle ved bussen og klar til afgang. Det var stadig solskin og let vind, som det havde været hele formiddagen, men halvvejs i Manchester begyndte regnen og det regnede stærkt. Vi nåede velbeholdne frem til lufthavnen og i god tid til incheckning, sidste toldfri køb, samt en bid brød, inden flyafgang kl. 19:35 GMT -1. Flyturen gik fint, dog med et tykt skylag med urolig luft over Manchester, men overraskende nok kom vi ind i skyfri luft over Danmark og kunde følge indflyvningen over Lillebælt, Nordfyn Kalundborg og Nordsjælland, til vi landede indover Øresund.

Så var der kun at sige farvel til dem af os der ikke skulle med bus til Sorø, og her fra redaktiones side siger vi også tak for en god tur og tak fordi I ville følge med i dagbogen.

Og jeres redaktør og reporter i marken har under hele turen været Finn Vilholm.

PS. En lille oplysning, som er kommet ind efter redaktionens slutning fra Ruth, som har indfødte meddelere:
”De gule buske vi så om onsdagen på turen hen over North York Moors er i ærteblomst familien, hedder Tornblad (Ulex europaeus). De er også indført i Danmark,  findes plantet og forvildet især i Vestjylland.”

 

Dette er første reviderede udgave (dvs. rettet for stavefejl) 10. 05. 2015