Danskere og tyskere skal finde hinanden på ny

Tilføjet 09. feb 2016 - 14:05
Del nyheden

Fordomme har altid eksisteret i det dansk-tyske forhold. Men der er sket forandringer efter Murens fald og senest med flygtningesituationen i Europa, påpeger iagttagere

Af Anna-Lise Bjerager og Merlin Christophersen

Tyske Elmar Jungs danske kæreste, Sara, havde fået veer, og i huj og hast skyndte de sig nu til Rigshospitalet i København i hans gamle, ulovlige BMW. Ville de nå det til tiden? Pludselig er der blå blink bag dem, og de bliver vinket ind til siden af en politibetjent. Da betjenten forstår sammenhængen, sætter han blå blink på igen, og Elmar Jung og hans kæreste ankommer til Rigshospitalet med politieskorte.

Elmar Jung, der har været Skandinavien-korrespondent for bl.a. Die Welt og Süddeutsche Zeitung, skriver om episoden i sin bog, Alles wegen Dänen, Überleben mit Smørrebrød, der udkom i 2013, og episoden er et godt eksempel på de positive forestillinger, som mange tyskere har haft om Danmark i generationer:

Danskerne er hyggelige, venlige og imødekommende. Her hersker ingen hierarkier, og der bliver drukket øl og spist smørrebrød. Tyskerne er derimod traditionelt blevet mødt med masser af fordomme af danskerne: Tyskerne er bureaukratiske og kedelige, og de spiser pølser og Sauerkraut dagen lang.

Men hvad er egentlig op og ned i vores forestillinger om hinanden? Når vi fælder domme over hinanden på forhånd, opnår vi at få verden på plads i en fart. Men som regel er tingene mere komplicerede end som så. Også når det gælder de fordomme, der hersker mellem danskere og tyskere.

Hvordan forholder det sig?

Der er i alt fald meget, der tyder på, at der siden Murens fald og senest med flygtningesituationen i Europa, er sket forandringer i den måde, danskere og tyskere gensidigt opfatter hinanden på, mener Detlef Siegfried, der er født i Kiel og professor i nyere tysk og europæisk historie på Københavns Universitet og medredaktør af ”Tysk kulturhistorie”, der udkom i 2012. Han står i spidsen for et omfattende forskningsprojekt om de dansk-tyske opfattelser efter Anden Verdenskrig, Small versus Big? Danish-German Reciprocal Perceptions since 1945.

”I Danmark er der blevet forsket meget i 1864 og i Nazityskland. Men der findes ikke megen forskning om Tyskland efter 1945. Det står i stærk kontrast til den betydning, som Tyskland har for det danske samfund, både politisk og økonomisk. Vi vil gerne være med til at kvalificere historie- og kulturforskningen og være med til at udbrede mere kundskab om disse gensidige opfattelser. Vi har alle brug for at vide: Hvordan forholder det sig egentligt”, siger Detlef Siegfried og fortsætter:

Flygtninge udfordrer forholdet

”Efter Murens Fald i 1989 skulle danskerne pludselig forholde sig til et stort Tyskland, hvor der før var tale om to. Samtidig har de historiske omstændigheder gjort, at der i dag er tale om helt nye tilstande i Europa. Ikke mindst på flygtningeområdet er Danmark gået i en anden retning end Tyskland ved at føre en restriktiv flygtningepolitik. Danskernes politik på flygtningeområdet har overrasket tyskerne. Jeg vil ikke sig, at tyskerne i dag er superkritiske over for Danmark. Men tyskernes forhold til Danmark er blevet mere afbalanceret”, siger han.

Bernd Henningsen, der er født i Flensborg og i dag bor i Berlin, og er en af Tysklands førende Danmarks-kendere samt professor emeritus i skandinavistisk og kulturvidenskab og med til at grundlægge Nordeuropa-Instituttet ved Humboldt-universitetet i Berlin, trækker linjerne skarpere op.

Han mener, at der er sket en forskydning i det dansk-tyske forhold: Tyskernes syn på danskerne har ændret sig i negativ retning i de senere år, mens danskernes syn på tyskerne har ændret sig positivt.  

”Siden årtusindskiftet er der opstået et negativt billede af Danmark i Tyskland. Det har taget nogen tid, før man i den tyske offentlighed har lagt mærke til den udlændingepolitik og interventionspolitik, som Danmark fører. Især udlændingepolitikken og grænselukninger vækker stor undren i Tyskland. I princippet fører Danmark i dag en politik, som man klandrede Tyskland for tidligere, og smertegrænsen er nået, fordi Danmark helt åbenlyst går imod en europæisk solidarisk politik på flygtningeområdet”, siger Bernd Henningsen, der dog tror, at der i den brede befolkning generelt stadig hersker en positiv ånd de to befolkningsgrupper imellem. Dog er danskernes positive interesse for Tyskland først og fremmest rettet mod de større tyske byer, især Berlin.

”Siden 1990’erne har vi her i Berlin oplevet en meget stor dansk interesse. Danskerne valfarter til den tyske hovedstad og køber lejlighed, og det er selvfølgelig også med til at bidrage positivt til danskernes billede af Tyskland. Omvendt kan man i dag gå på en københavnsk café, der hedder ”Kreuzberg” (en bydel i Berlin, red.) og på Roskilde Universitet har jeg set en graffiti, hvor der stod: ”Deutsch is super geil”. Det ville have været utænkeligt før 1989”, siger han.

Mindreværd og overlegenhed

Danskerne har gennem århundreder defineret sig i forhold til Tyskland som en lille nation. Det har skabt en ganske bestemt selvopfattelse, mener Detlef Siegfried. På den ene side et mindreværdskompleks og på den anden side en følelse af moralsk overlegenhed. Den moralske overlegenhedsfølelse er blevet udfordret med flygtningekrisen, og den udvikling hilser han velkommen.

”Jeg synes, det er positivt, at der bliver gjort op med disse meget grove generaliseringer. Det er altid godt, hvis der bliver gjort op med stereotyper. Det udløser som regel en vis erkendelsesproces, og det er godt, hvis mennesker finder ud af, at alt ikke er sort og hvidt”.

Detlef Siegfried mener dog ikke, at fordomme helt kan undgås, og faktisk har vi som mennesker også brug for at sætte hinanden lidt i bås, siger han.

”Verden omkring os er så kompliceret, at den enkelte ikke kan overkomme at have et nuanceret billede af alle og alting. Men derfor er det alligevel vigtigt at se kritisk på stereotyperne engang imellem og nuancere ens tilværelsesforståelse”.

Intet glansbillede

Nuancering er også et kodeord for Elmar Jung, der i dag er chefkonsulent i en privat virksomhed og stadig bor i København med sin familie.

”Jo længere tid jeg har boet i Danmark, jo mere nuanceret er mit billede af landet blevet. Især når det gælder København, kan jeg se skyggesiderne i dag. København er en meget hård by, synes jeg. Sammenlignet med München, hvor jeg er født, er det to forskellige verdener. Det havde jeg ikke forventet. Vi er jo i Skandinavien, som er et forbillede i Tyskland, når det gælder stort set alting”, siger han.

Det hører med til historien om Elmar Jung, at hans kæreste fødte en søn, og at alt forløb planmæssigt den dag i 2012. Da den lille familie nogle timer efter fødslen ville forlade Rigshospitalet, sad politibetjenten ude på gangen og ventede på dem. Han ville bare lige ønske tillykke. Det er jo ikke hver dag, man får chancen for at følge en gravid kvinde gennem trafikken, som han sagde.

 

FORDOM: Ordet er oversat fra latin prajudicium, der betyder ”dom, der er fældet forud”. En fordom er en især negativ holdning til et bestemt fænomen eller en bestemt gruppe. En fordom omfatter en række antagelser (stereotypier) om fænomenet eller gruppen, der bliver sat i et bestemt, oftest dårligt lys.

Kilde: Den store danske Encycklopædi.