Danskheden forandrer sig

Jens Andresen, der er formand for Grænseforeningen, mener at Mikael Jalvings kritik af Grænseforeningen er forfejlet. Foto: Niels Åge Skovbo

Tilføjet 24. jul 2017 - 14:40
Del nyheden

LÆSERBREV af Jens Andresen, formand for Grænseforeningen, der bringes i Jyllands-Posten som svar på Mikael Jalvings debatindlæg fra 23. juli "Grænseforening uden Grænser".

Stor tak til Mikael Jalving for hans indlæg ”Grænseforeningen uden Grænser” i Jyllands-Postens debatsektion i søndags. Det giver mig nemlig en kærkommen lejlighed til at forklare, hvad Grænseforeningen rent faktisk står for, idet jeg beder om læsernes forståelse for, at jeg ikke går i polemik med Mikael Jalving selv, fordi han som sædvanlig er ude i et bestemt politisk ærinde.

Hans nedslag i vores hjemmeside og i vort medlemsblad Grænsen er stærkt fordrejede. At Grænseforeningen ikke skulle formidle en sober, grundig og alsidig information om grænselandets historie og dets forhold, er simpelt hen løgn. Enhver kan forvisse sig om dette ved at bruge lidt mere end de 15 minutter, Mikael Jalving har brugt på at finde eksempler, der understøtter hans synspunkter, samtidigt er han behændigt sprunget over eksempler på det modsatte.

Men Jalving har ret i, at Grænseforeningen har forandret sig, siden de første lokalforeninger blev oprettet i 1870-erne og siden paraplyorganisationen blev oprettet i 1920. Men fokus har hele tiden været – og er stadig – at støtte det danske mindretal i Sydslesvig og danskheden i det hele taget. Det lader til, at Mikael Jalving ikke bryder sig om, at Grænseforeningen forstår danskheden som et begreb, der forandrer sig over tid og er under indflydelse af den tid, vi lever i. Men vi fastholder, at danskhed anno 1848 ikke er det samme som i 1864, 1920 eller 1945 og slet ikke som i dag.

Det danske mindretal er i en anden situation i dag end ved dets fødsel i 1920. Situationen syd for grænsen var en helt anden i 1945, og ændredes igen i 1955, da København-Bonn erklæringernes indhold lidt efter lidt vandt gehør. På det seneste har den netop afgåede slesvig-holstenske regering fået mindretalsrettigheder skrevet ind i landets forfatning. Det skal nævnes som eksempel på, at der også i disse år opleves positive forandringer.

Vi danskere kan altså ikke fastholde et tysk fjendebillede, der var gældende umiddelbart efter 1920 eller for den sags skyld efter 1945. I stedet kan vi glæde os over de sidste 20 års grænseoverskridende samarbejde mellem på den ene side Sønderjyllands Amt/Region Syddanmark og kommuner, kredse og landdagen i Slesvig-Holsten, samt det gode naboskab i det hele taget, der præger livet i grænselandet i dag.

Grænseforeningens slogan ”for en åben danskhed” angribes også med den sædvanligt forenklede vinkel, hvor foreningen beskyldes for at gå ind for totalt åbne grænser, masseindvandring og udslettelse af dansk sprog og kultur. ”En åben danskhed” betyder en danskhed, som insisterer på retten til forskellighed. Altså at være dansk – men på en måde – så vi kan være fælles med dem, vi er forskellige fra. Det er om noget erfaringen fra udviklingen i det dansk-tyske grænseland siden midten af 1950-erne. Vi insisterer på at være dem vi er, men på en måde, hvor vi også kan finde fælles løsninger sammen med de andre.

Endnu en gang tak til Jyllands-Posten og Mikael Jalving. Og velkommen i Grænseforeningen til alle, som vil arbejde for en danskhed, der fastholder vores sprog og kultur i den verden, vi befinder os i i dag.

Jens Andresen

Formand for Grænseforeningen