Der bygges grænsehegn som aldrig før

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil bygge en mur på grænsen mellem USA og Mexico. Der er dog allerede cirka 1000 kilometer hegn på den 3145 kilometer lange grænse.

Tilføjet 05. feb 2018 - 12:59
Del nyheden

Måske troede nogen, at Berlin-murens fald og den kolde krigs afslutning i 1989 betød indvarslingen af en ny æra med åbne grænser. Men sådan ser virkeligheden ikke ud, skriver Politiken søndag.

Siden 1990’erne er grænsemure og –hegn nemlig blevet opført i stor stil i en række lande rundt omkring i verden ifølge en opgørelse, som en af verdens førende forskere på området, Élisabeth Vallet, University of Quebec, Canada, står bag sammen med kolleger.

Ifølge opgørelsen var der i 1989 17 mure eller hegn mellem lande i verden. I 2017 var der 75 opførte eller planlagte barrierer. Det vil sige, at 76 lande i dag har et hegn eller en mur på en del af deres grænse. Det svarer til ca. 40 procent af FN-landene.

Den canadiske forsker konkluderer over for Politiken, at mure og hegn grundlæggende er en modreaktion på globaliseringens grænseoverskridende karakter, som har fået ny næring af terrorangrebet 11. september 2001 i USA, det arabiske forår i 2010-2011 og senest strømmen af migranter mod Europa i 2015.

Ifølge Élisabeth Vallet er langt de flest hegn og mure, hvad hun kalder for modmure. Mure mod migration, smugling, terrorisme osv. Og de fleste af dem handler om ren symbolik.

”Grænsemure er næsten blevet en politisk norm til at adressere trusler – selv trusler, der ikke er ved grænsen – og politisk uro internt i landet. Grænsemuren er blevet et instrument til det. Det er næsten politisk marketing mere end noget andet. For grænsemure virker ikke”, siger Élisabeth Vallet til Politiken. Hun mener, at grænsebarriererne bare tvinger mennesker på flugt til at finde nye veje.

Den nye forskning fra Canada, viser også at man rundt om i verden i stigende grad ”sikkerhedsliggør” politik. Begrebet stammer fra den danske politolog Ole Wæver, der er professor i international politik på Københavns Universitet.

”Opførelsen af murene er en del af en general udvikling om, at vi gør flere og flere ting til et sikkerhedsspørgsmål. Man udnævner noget til at kunne udvikle sig til en katastrofe for staten og bruger det som argument for, at vi alle sammen er nødt til at acceptere ekstraordinære tiltag, som vi ikke normalt ville tage til os”, siger Ole Wæver til Politiken og fortsætter:

”At bygge en mur er perfekt for en politiker, fordi muren både minder befolkningen om, at der er et problem, og samtidig viser dem, at politikeren gør noget ved problemet”, siger han til Politiken.