"Eleverne skal bare gå i gang med at tale tysk"

”Det er vigtigt at kunne tysk, når man som mig bor så tæt på grænsen”, siger Cecilie Fink fra Bov (nr. 2 fra højre).

Tilføjet 13. okt 2016 - 11:35
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2016 

På handelsgymnasiet i Aabenraa vil man motivere eleverne til tysk ved at lade dem komme ud af klasseværelset og bruge sproget i praksis  

Af Merlin Christophersen

Hvordan forklarer man en tysker, hvad ”julefrokost” betyder? Spørgsmålet er stillet til et hold 3.g’ere med tysk på højt niveau på handelsgymnasiet IBC i Aabenraa. Og selvom det er dagens sidste time, har de 12 elever mange forslag til en forklaring af ordet: ”Essen”, ”Alkohol”, ”Freunde” og ”Feiern zur Weihnachtszeit” bliver nævnt i flæng. Samtalen foregår selvsagt på tysk, og den afføder også nye spørgsmål; for hvordan var det nu lige, man siger flæskesvær på tysk?

Dan Albertsen, der er lærer og har undervist i tysk i over tyve år, lægger vægt på at få eleverne til at snakke sammen.

”Det gælder om at få eleverne til at kommunikere, uden at de bekymrer sig alt for meget om fejl. De skal bare gå i gang med at tale en helt masse tysk”, siger han.

Den kommunikative tilgang er i fokus i projektet ”Tysk - en karrierevej”, der skal motivere unge i Region Syddanmark til at vælge tysk som fortsættersprog i gymnasiet. Handelsgymnasiet IBC i Aabenraa er med i projektet for at opprioritere tysk.  

”Tysk er ikke det mest populære fag, og det går for at være svært. Vi prøver at motivere eleverne ved at fokusere på aktuelle emner, og vi kommer mere ud af klasseværelset”, siger Dan Albertsen.

Sprog i praksis

Sidste år havde IBC Aabenraa indgået et samarbejde med det lokale turistkontor: Eleverne fik til opgave at lavet korte film på tysk, der har til hensigt at tiltrække unge, tyske turister til landsdelen. Udover sådanne initiativer står flere ture og ekskursioner på skoleskemaet, bl.a. til Flensborg og Berlin.

Malte Jessen, der har gået på tysk skole i Aabenraa, selvom han ikke er fra det tyske mindretal, fortæller, at han har valgt tysk på højt niveau, fordi han gerne vil udvikle sine sprogfærdigheder.

”På et tidspunkt vil jeg gerne til Tyskland og arbejde. Det har mine ældre brødre også gjort, og de har været enormt glade for det. Derfor er det væsentligt for mig at få talt en masse tysk og kunne anvende sproget i praksis, også uden for skolen”, siger han.

Alsidig tyskundervisning

Tysktimen denne onsdag eftermiddag viser dog, at den traditionelle tyskundervisning med litteratur, kulturhistorie og grammatik stadig har sin plads. Første halvdel af den 90 minutter lange lektion går med en gennemgang af lektien, et uddrag af en roman om en tysk flygtnings oplevelser efter Anden Verdenskrig, og læreren trækker tråde til både Det Tredje Rige og DDR.

”Undervisningen er blevet meget mere varieret. Dengang jeg selv gik på gymnasiet, læste vi bare i en bog. I dag bruger vi alle mulige hjælpemidler, såsom film, musik og andet. Men vi bruger selvfølgelig stadig tid på tysk historie, kultur og litteratur”, siger Dan Albertsen. 

Sidst i timen slår Dan Albertsen første gang over i dansk, for nu er det blevet tid til grammatik. ”Åh nej”, er der en pige, der udbryder. Men hele klassen arbejder ihærdigt med på opgaverne om ”relative pronomener”, eller henførende stedord, og alle opgaver er løst, da timen er slut.  

Tysk - en karrierevej

Projektet ”Tysk - en karrierevej” har som formål at motivere gymnasieelever i Region Syddanmark til at lære tysk og få eleverne til at se det i sammenhæng med senere jobmuligheder. Projektet er et samarbejde mellem syv uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og en række virksomheder og offentlige institutioner i regionen. Ca. 1200 gymnasieelever deltager indtil videre i projektet, der løber i perioden 1. november 2014 til 1. juni 2017. Der forventes en samlet deltagelse af 2000 gymnasieelever og ca. 60 lærere. Region Syddanmark har støttet projektet med 2,9 mio. kr.