FOLKEMØDE: MEDBORGERSKAB TIL DEBAT I MINDRETALLENES TELT

Tilføjet 10. jun 2013 - 13:17
Del nyheden

Velkommen til Mindretallenes telt på Bornholm og mød Jelved, Lykketoft, Spoorendonk og andre politikere og debattører til debatter om medborgerskab og identitet.

Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening er gået sammen om ”Mindretallenes telt” på folkemødet på Bornholm den 13.-16. juni 2013.

Forskellige gæster vil sætte gang i debatter med medborgerskab og identitet som omdrejningspunkt. Mød bl.a.:
  Mogens Lykketoft, formand for Folketinget (S)
  Marianne Jelved, kulturminister (R)
  Anke Spoorendonk, Slesvig-Holstens justits-, kultur- og Europaminister (SSV)
  Kim Andersen, MF (V)
  Martin Henriksen, MF (DF)
  Ove Kaj Petersen, professor ved CBS
  Jan Paul, brygmester, Svaneke Bryghus
  Grænseforeningens kulturmødeambassadører, unge studerende med flerkulturel baggrund

I Mindretallenes telt vil det være muligt at slukke tørsten til bl.a. øl fra Svaneke Bryghus.
Mindretallenes telt ligger ved Nordlandspladsen i Allinge på hjørnet af Stadionvej/Strandvejen.

Se hele PROGRAMMET på Grænseforeningens hjemmeside her.

Velkommen!