FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM 2014

Tilføjet 10. jun 2014 - 12:27
Del nyheden

12.-15. juni deltager Grænseforeningen i folkemødet på Bornholm.

Det er tredje år, at Grænseforeningen i samarbejde med Sydslesvigsk Forening rejser Mindretallenes Telt i Allinge og inviterer folkemødets gæster på debatter, kaffemøder, sang og musik.

Også i år er der stor interesse blandt politikere for at deltage i vores debatter om bl.a. mindretalspolitik, europæiske forhold, kultur og identitet, og vi vil glæde os til at byde velkommen til:

Formand for Folketinget Mogens Lykketoft (S), Europa-, kultur- og justitsminister i Slesvig-Holsten Anke Spoorendonk (SSW), MF Bertel Haarder (V), MF Eva Kjer Hansen (V), MF og formand for Foreningen Norden Karen Ellemann (V), MEP Christel Schaldemose (S), MF Martin Henriksen (DF) og naturligvis Grænseforeningens nye formand, MF Mette Bock (LA).

Udover de mange aktive politikere får vi også besøg af repræsentanter fra forskellige organisationer og kulturinstitutioner for ikke at glemme de 25 unge aktive hhv. elevambassadører og kulturmødeambassadører, der også inviterer til dialog både i teltet og ude på pladsen.

Se hele programmet for Mindretallenes Telt her.