FRI BEVÆGELIGHED I GRÆNSELANDET

Tilføjet 28. mar 2012 - 12:17
Del nyheden

En sag om socialt bedrageri giver anledning til at rette fokus på, at det skal være nemmere at bo, arbejde og gå i skole i grænselandet.

- Grænseforeningen forholder sig ikke til dommen, men kun til det principielle i, at der stadig skal arbejdes for friere bevægelighed i grænselandet, siger Jens Andresen, 1. næstformand i Grænseforeningen.

DR Nyheder henvendte sig til Grænseforeningen den 28. marts med den problemstilling, at det kan være svært at få lov til at gå i en dansk folkeskole nord for grænsen, hvis man har bopæl i Tyskland, til trods for at den danske stat også støtter det danske mindretals skoler syd for grænsen. Og til det svarede Jens Andresen, at man må gøre noget for at udbygge den frie bevægelighed.

Læs artikel på Danmarks Radios hjemmeside.