Genforeningen er en glædelig begivenhed

Lektor Michael Böss (tv.) og historiker Jes Fabricius Møller (th.) var enige om, at markeringen af Genforeningen også var en anledning til at diskutere stat og etnicitet.

Tilføjet 12. mar 2018 - 15:49
Del nyheden

Når Danmark i 2020 skal markere 100-året for Genforeningen i 1920, bør der blive tale om en markant national begivenhed, for der er bestemt noget at fejre.

Sådan lød det fra lektor Michael Böss og historiker Jes Fabricius Møller, da de med Grænseforeningens generalsekretær Knud-Erik Therkelsen som moderator diskuterede Genforeningen på scenen på Historiske Dage i København foran 200 interesserede under overskriften ”Er Genforeningen en glædelig begivenhed?”.

”Jeg er indfødt sønderjyde, og jeg blev ærligt talt lidt overrasket over den overskrift. For Genforeningen er da en rigtig god historie og udtryk for en rigtig politik. I grænselandet i dag er det ikke enten-eller, men en palet af muligheder”, sagde Jes Fabricius Møller.

Grænsedragninger er dog generelt en vanskelig sag, påpegede Jes Fabricius Møller. Han nævnte den russiske annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014 og den efterfølgende folkeafstemning. Her stemte et flertal af Krims indbyggere, hvor seks ud af ti er enten etniske russere eller venligt stemte over for Rusland, angiveligt ja til, at Krim skulle være en del af Rusland.

”I princippet var det jo det samme, der skete i 1920, så det forekommer jo, at det er demokratisk og etnisk retfærdigt i begge tilfælde”, sagde Jes Fabricius Møller og understregede kompleksiteten: Det handler ikke kun om identitet, men i lige så høj grad om folkeretlige og statsretlige principper.

”Vi fik Nordslesvig, fordi Tyskland tabte krigen”, fastslog Jes Fabricius Møller, der også gjorde rede for, at der altid vil være tale om forskellige legitimeringsstrategier.

”Genforeningen var opfyldelsen af en politisk strategi fra 1864”, sagde han.

Michael Böss understregede også Genforeningens positive betydning og fremhævede samtidig, at man aldrig bør lave nationale markeringer, der ikke også har et fremadrettet perspektiv. 

”Vi bør bruge Genforeningen til at fejre den europæiske kulturelle mangfoldighed og det dansk-tyske forhold. Godt nok har vi nu igen grænsekontrol, der på nogle områder hindrer det frie samkvem i grænselandet, men overordnet set er det dansk-tyske forhold en succeshistorie i dag”, sagde Michael Böss, der samtidig advarede imod udelukkende at tænke nationalt, når det gælder markeringen af grænsedragningen i 1920.

”Vi skal passe på, at ingen føler sig stødt, og at begge parter inddrages. 2020 vil også være 75 året for Befrielsen, og gamle modsætninger kan dukke op, hvis man ikke håndterer markeringen rigtigt”, sagde han.

Michael Böss pegede også på, at markeringen af Genforeningen  også bør være en anledning til at diskutere, hvorfor man skal tage etnicitet alvorligt. Jes Fabricius Møller var enig.

”Der var engang, hvor man troede, at stat og etnicitet var noget gammeldags. Men stat og etnicitet er kommet for at blive”, sagde han.