Georg Brandes: Sønderjyllands betydning for dansk kultur

Tilføjet 14. apr 2016 - 11:12
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.2/april 2016

Georg Brandes, der levede fra 1842 til 1927, blev frontfigur i ”Det Moderne Gennembrud”, som han indledte med sine forelæsninger i 1870erne.  Men han var også optaget af Sønderjylland, hvilket et essay fra 1901 vidner om

Af Bodil Kruse

Tabet af Norge i 1814 var smertefuldt, men det lykkedes Danmark at bevare forbindelsen med Norge i hele 1800-tallet, og forfattere som Ibsen, Bjørnson, Lie og flere andre fik mange læsere i Danmark. Så dette tab var ikke skæbnesvangert.

Det var derimod tabet af Sønderjylland i 1864. Hvis den danske del af området blev fortysket, ville Danmark miste en af hovedkilderne til dansk åndsliv.

Sådan skrev litteraturkritikeren Georg Brandes i sit essay: ”Sønderjylland har betydning for dansk kultur”, der blev udgivet i 1901.    

Baggrunden for Brandes essay var netop tabet af Sønderjylland i 1864. I 1883 skulle Brandes forlade Berlin, hvor han havde boet i eksil siden 1876 efter at have vakt forargelse i det danske borgerskab på grund af sine radikale frihedstanker. Inden han rejste tilbage til København holdt han en afskedsfest. I sin tale sagde han blandt andet:

”Mit hjerte snører sig sammen, når jeg tænker på, at nu, hvor jeg frivilligt forlader Tyskland, må hundreder af danske borgere, nordslesvigske bondesønner, ufrivilligt forlade landet.” På dette tidspunkt var der stort set ingen, der havde nogen interesse for, hvad der skete i det tidligere danske område i den nordlige del af Slesvig bortset fra de sønderjyske foreninger, der blev grundlagt i Danmark fra 1880erne, og som efter Genforeningen blev samlet i Grænseforeningen.

I de følgende år skete der en tilbagegang for danskheden i Sønderjylland, og det blev alvorligere fra 1897, da Ernst Mathias von Köller blev overpræsident i Slesvig-Holsten. Der kom nu flere restriktioner mod dansk sprog og kultur i Slesvig.

I sit essay skriver Brandes, at utrolig mange kunstnere, men også åndsretninger, på den tid udgik fra Sønderjylland. Som eksempel nævner han pietismen, som i sine første faser var forkæmper for inderlighed og personligt ansvar. Brandes citerer salmedigteren H.A. Brorson og hans poetiske tekster og fremhæver hans sublime vers, der kan udtrykke ægte og rene følelser.

Også Johannes Ewald nævnes. Johannes Ewald voksede op i Slesvig og skrev digte med en indlevelse og styrke, som ikke er overgået, ifølge Brandes. Han nævner Valkyriesangen fra ”Balders død”. Georg Brandes mener, at det er blandt sønderjyder, at vi finder de fineste fremstillinger af det danske sprog, ligesom han opregner en perlerække af kendte kunstnere og videnskabsmænd, som stammer fra Sønderjylland. Heriblandt Georg Zoëga, der blev inspirator for Bertel Thorvaldsen, og maleren C.W. Eckersberg.

Brandes nævner også sønderjyder, der rejste til Tyskland.  Den tyske historiker Theodor Momsen var tysk sønderjyde. Juristen Georg Beseler ligeledes. Han nævner en Friedrich Paulsen, som var ansat ved Berlin Universitet.

I begyndelsen af sit essay skriver Brandes: ”I fald den danske del af Sønderjylland fortyskes, eller i fald vi undlader at gøre alt, hvad vi formår for at holde sprog- og kulturfællesskabet vedlige, så mister vi en af de store hovedkilder til dansk åndsliv. Et tab, som er større end det politiske, og som vi vil få vanskeligere ved at tåle”.

 I slutningen af sit essay fører Brandes tanken videre: ””Hvis vi ser på Slesvigs fortyskelse, så vil i fremtiden alt, hvad fremragende landet frembringer, gå til det tyske rige – og vi lide et uoverskueligt tab”.

Han går videre med at frygte, at det han kalder ”fortyskningen” ikke behøver at stoppe ved Kongeåen. Nej, siger han – ”tysken vil snart med tusind tunger slikke sig op nordpå, og dansk sprog snart være et væsen med svindsot”.

Han nævner folk, der på dette tidspunkt har udtrykt ligegyldighed med, om kongen hedder Christian eller Wilhelm, og om Danmark bliver tilintetgjort og inddraget i Tyskland. Brandes slutter sit essay med at slå fast, at det drejer sig om vores beståen som åndsvæsener og ikke blot som stat.

Georg Brandes essay giver et billede at situationen og stemningen i 1901, hvor kampen for dansk sprog og kultur i den nordlige del af Slesvig var i en afgørende fase. Vi får et indblik i situationen i området på dette tidspunkt.

 

Bodil Kruse har i en årrække været lektor ved Nørre Gymnasium i København.

Georg Brandes: ”Sønderjyllands betydning for dansk kultur”, 1901. Dette essay på 24 sider blev oprindeligt bragt som særtryk i Sønderjydske Aarbøger, 1901, og er også udgivet i ”Essays” af Georg Brandes, Gyldendals Uglebøger 1968. Bogen kan købes på www.antivariat.net eller læses i Grænseforeningens digitale leksikon på www.graenseforeningen.dk/?q=leksikon/b/all/3958