Grænseforsker: Europa er gået fra inklusion til eksklusion

Tilføjet 03. jun 2016 - 12:51
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.3/juni 2016 

At sætte grænsebomme op ændrer sjældent noget. Den store udfordring er at ændre de mentale grænser, siger en af Danmarks førende grænseforskere, Dorte Jagetic Andersen

Af Malene Fenger-Grøndahl

Dorte Jagetic Andersen bor i Flensburg og har de sidste otte år krydset den dansk-tyske grænse adskillige gange om ugen for at komme på arbejde på Center for Grænseregionsforskning i Sønderborg. Først for nylig, med genindførelse af grænsekontrollen, har hun oplevet tendenser til kødannelse om morgenen. Hun har også hørt virksomheder, der lever af godstransport hen over grænsen, brokke sig over, at de muligheder, de opnåede med de åbne grænser i EU, er ved at forsvinde. Tilsvarende beklagelser har lydt fra danskere bosat i den svenske del af Øresundsregionen. Nogle overvejer ligefrem at flytte fra Sverige, fordi deres liv som pendlere er blevet for besværligt.

”Det er eksempler på, at fysiske grænser er med til at ændre menneskers liv og praksis. Men politikernes ændringer af de fysiske grænser eller reglerne for grænsekontrol, betyder ikke nødvendigvis, at mennesker ændrer adfærd”, siger Dorte Jagetic Andersen, ph.d. i antropologi og grænseforsker med speciale i det tidligere Jugoslavien. Hendes slaviske mellemnavn skyldes, at hun er gift med en mand fra Kroatien.

Fra samarbejde til eksklusion

Dorte Jagetic Andersen følger debatten om migration, fri bevægelighed, terrorbekæmpelse og forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet og kan konstatere et markant skifte.
 

”For få år siden var tendensen i EU, at man talte om åbenhed, partnerskaber, udvikling og samarbejde. Grænsebegrebet havde fokus på inklusion. Nu handler diskursen i stedet om, at det er nødvendigt at bruge grænser til at ekskludere”, siger hun.

Dorte Jagetic Andersen hæfter sig især ved, at nogle politikere omtaler grænser som noget, der enten er åbne eller lukkede. Men sådan er det ikke set med grænseforskningens optik.
 

”Forskningen viser, at de, som bor i grænseområder, oplever grænser på forskellig vis. For eksempel er den dansk-tyske grænse i praksis åben for mig, når jeg skal til og fra arbejde. Jeg ser lidt flere betjente end før, men ellers mærker jeg ikke meget til lukningen.”

Hun nævner, at selv en fysisk grænse som Berlinmuren i praksis blev krydset både af mennesker, føleler og identiteter.

”Selvfølgelig har politiske beslutninger og fysiske grænseforanstaltninger konsekvenser. For eksempel er det muligt, at en del migranter søger uden om grænser, som de hører, er blevet lukket. Men det er formodentlig mest på grund af den symbolske politiske tale om det, ikke på grund af grænsepostens reelle eksistens”, siger hun.

Jugoslaviske shoppere

Fra sin forskning nævner hun halvøen Istrien, som er delt mellem Italien, Kroatien og Slovenien.

”Grænserne har skiftet forløb og natur gennem historien. Da Jugoslavien eksisterede, var det grænsen mellem Slovenien og Italien, det var vanskeligst at passere. Men ville den lokale borger fra Jugoslavien til Italien for at shoppe, var det muligt. Grænsepolitiet havde en opfattelse af, hvem det var i orden at lade passere, og hvem man skulle holde øje med”, fortæller hun.

 
Senere, da Slovenien blev medlem af EU, var det grænsen mellem Slovenien og Kroatien, som blev svær at krydse, og også her opstod snart en pragmatisk praksis blandt grænsevagterne i forhold til lokale pendlere.

”I regioner, hvor grænsen altid er present, finder folk måder at omgås den. Det er naivt at tro, at man med en fysisk grænse for alvor kan lukke nogen ude”, siger Dorte Jagetic Andersen, der mener, at grænsekontrol internt i EU er en urealistisk løsning på EU's udfordringer, som især har med de ydre grænser at gøre.
 

”Grænserne internt i EU kan kontrolleres andre steder end ved grænsen, fx i form af politisamarbejde. EU's eksterne grænser derimod er et andet spørgsmål, hvor det synes mere og mere nødvendigt at tage diskussionen, om man vil fastlægge EU's grænser en gang for alle i stedet for løbende at flytte dem, hvilket sker, når der optages nye lande i EU”, siger hun.

Svære mentale grænser

Dorte Jagetic Andersen tilføjer, at spørgsmålet om, hvordan man nedbryder grænser, er lige så komplekst som hvordan man etablerer dem. Som eksempel nævner hun, at det har taget lang tid at skabe øget samarbejde hen over den dansk-tyske grænse inden for erhvervsliv og forskning. Institutioner og virksomheder på hver side af grænsen fungerer forskelligt både juridisk, organisatorisk og kulturelt.

”Grænseforskningen viser, at mentalitetsgrænser tager lang tid at fjerne. Derfor fungerer grænser ofte i praksis, selv om de fysisk og formelt er fjernet. Desuden ser det ud til, at nationalstaten som mental grænse meget hurtigt vender tilbage, når der opstår nye udfordringer. Det ser vi i dag over hele Europa”, siger hun.

BOKS:
Center for Grænseregionsforskning
Center for Grænseregionsforskning (Center for Border Region Studies) ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet blev oprettet i 2016 med professor Steen Bo Frandsen som leder.  Centret, der er beliggende på Alsion i Sønderborg, har 12 forskere tilknyttet, og har som formål at behandle grænseregionale problemstillinger i forskning, undervisning og formidling. Forskerne har baggrund i antropologi, historie, jura, geografi, sociologi og politisk videnskab.

Forskningen ligger i forlængelse af forskningen på Institut for Grænseregionsforskning i Aabenraa, der blev oprettet i 2004 og nedlagt som selvstændig institution i Sønderborg i 2015.

Tidligere havde forskningen især fokus på den dansk-tyske grænseregion. I dag tager forskningen udgangspunkt i sammenlignende studier af grænseregioner i Europa. Center for Grænseregionsforskning er dog fortsat forpligtet til at udføre forskning om det tyske mindretal i Sønderjylland, og centeret samarbejder med en række kulturinstitutioner og virksomheder i regionen. Det populærvidenskabelige tidsskrift Pluk, der præsenterer resultater fra forskningen i Sønderjylland, udgives af Center for Grænseregionsforskning, der også står for undervisning i European Studies.

Læs mere om Center for Grænseregionsforskning:
http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_borderregionstudies