Grænser findes også i sproget

Foto: Scanpix

Tilføjet 03. jun 2016 - 11:45
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.3/juni 2016 

Tab af ord som smålig, sagesløs og mondæn er grænseoverskridende for mange, især ældre, skriver Jørn Lund, der er forfatter til en ny bog Hvor går Gransen?

Af Jørn Lund

Hvor går gransen? Skal vi for eksempel skrive granse, grask og kraft i stedet for grænse, græsk og kræft? Det er der nogle, der mener, for på den måde nærmer skriftsproget sig talesproget hos mange unge, faktisk et flertal af de nulevende. Men der er også modargumenter.

Grænsespørgsmål er der overalt i sprogets verden. Der er tabugrænser, som hver generation afprøver, og som ofte flytter sig. Må man fx bruge ordet dværg? Må man tale om sigøjnere? Det skifter lidt – og måske kan det blive stuerent igen at spise negerkys.

Overskrider de unge grænsen for acceptabel udtale, når de udtaler færge, konservativ, serve og dværg  ”fao” ”konsavativ” ”sao” og ”dvaw”? Overskrider Mads Mikkelsen grænsen for, hvad en skuespiller kan tillade sig med hensyn til distinkthed?

  Dialektgrænserne er blevet mere utydelige, men så sent som i 1930'erne blev der gjort et forsøg på at udgive en avis på sjællandsk. Kan man tage det alvorligt?

  Hvor ligger klichegrænsen? Den ligger i hvert fald ikke fast. Nogle elsker at tale om kreativitet, og innovation og italesætter med glæde relevante diskurser i forhold til mindfulness og coaching, andre får hurtigt nok.

Vil man overskride danskernes tolerancetærskel, hvis man ved siden af det traditionelle komma udvikler et valgfrit kommasystem, som ikke bygger på grammatisk analyse, eller skal man slet ikke have valgfrihed?

Sagesløs og smålig

  Generationernes ordforråd bliver mere og mere forskelligt; der er en hurtig, umærkelig transport af ord ud af det danske sprog. Tilvæksterne bemærker vi med det samme, men tabet af ord som sagesløs, smålig og mondæn er grænseoverskridende for mange, især ældre. Skal vi leve med, at store dele af litteraturen før 1950 fravælges, fordi der er så mange ord, de unge ikke kender? At den litterære kulturarv ikke kan videreformidles; og le højt ad enhver form for kanon – eller er det der, grænsen går?

 Skal vi acceptere, at vi under offentlig transport udsættes for en sand radbrækning af danske gadenavne og andre stednavne i højttalerannonceringen. Mit svar er nej.

Grænser kan selvfølgelig også være traditionelle landegrænser. Færøsk, islandsk, svensk og norsk er ligesom dansk nordiske sprog. Er det så svært at forstå dem? De skandinaviske sprog dansk, norsk og svensk har hidtil kunnet anvendes i nordisk kommunikation. Det er svært for danskere at tale norsk og svensk, og det skal man afholde sig fra, men man kommer let til en fin forståelse af nabosprogene, hvis man vil. De psykologiske barrierer er ofte stærkere end de sproglige. Efter et par ugers ophold i et nabosprogsland er der ingen forståelsesproblemer.

Ringe tyskkundskaber

Tysk er et andet nabosprog – i geografisk forstand, og kampen mellem dansk og tysk er omsider afløst af fredelig sameksistens. Men kendskabet herhjemme til tysk er mindre end for en generation og to siden, og det er ikke længere obligatorisk fremmedsprog nummer to i folkeskolen, selv om et sagkyndigt regeringsudvalg har anbefalet det.

Sidste år kunne medierne herhjemme ellers oplyse, at dansk har fået styrket sin officielle position i Sydslesvig; det danske mindretal skal have ret til at lære dansk og til at henvende sig til myndighederne på dansk, både mundtligt og skriftligt. Tysk har da også længe været et af de officielle sprog i Danmark – af hensyn til det tysktalende sproglige mindretal nord for grænsen.

Men fronterne var skarpere og sprogene flere i mellemkrigstiden. Det er et hovedtema i litteratur- og kulturforskeren, dr. phil. Hans Boll-Johansens bog ”Danskerpak og tyskerpak”, som udkom for et år siden. Den går helt frem til dagens sprogsituation i regionen og kan virkelig anbefales.

Engelsk bruges derimod umådeholdent inden for så at sige alle områder, undtagen måske Folkekirken. Jammerbugt Kommune markedsfører sig eksempelvis som ”The Bay”, selv om de fleste ikke-nordiske turisterer deroppe kommer fra Tyskland. Og enhver lille flække har i sommerhalvåret aftenåbent under overskrifter som ”Brovst by night”.

Det danske sprog er et åbent sprog, som vanskeligt lader sig regulere. Skal man begræde det eller glæde sig over den sproglige mangfoldighed? Spændingen mellem norm og variation er ikke blevet mindre under de senere års hurtige udvikling af det danske sprog, et sprog i galop.

JØRN LUND, professor i dansk sprog og formand for Dansk Sprognævn, skriver om sprog og kultur i Grænsen. Jørn Lund er medlem af Sprogforeningen, der har som formål at gavne dansk sprog og kultur i Sønderjylland.

Jørn Lund: Hvor går gransen? 55 statusopdateringer om det danske sprogs umådelige rummelighed, Gads Forlag, 232 sider, 199,95 kr.