Haderslevkredsen

Betegnelse for en gruppe personer, der kom til at spille en afgørende rolle ved genopbygningen af det tyske mindretal i de første år efter Befrielsen i 1945. En af nøglepersonerne var tobaksfabrikant Matthias Hansen. Kredsens medlemmer havde et borgerligt-kirkeligt ståsted, var hovedarkitekterne bag Bund Deutscher Nordschleswigers grundlæggelseserklæring med anerkendelse af 1920-grænsen, der blev vedtaget efter voldsomme interne tovtrækkerier i november og offentliggjort den 1. december 1945. Grundlæggelseserklæringen byggede i hovedtræk på et dokument, som Haderslevkredsen nedfældede i november 1943, hvori man erklærede sig loyal overfor den danske konge og stat, bekendte sig til den demokratiske styreform og anerkendte den eksisterende dansk-tyske grænse. Dette dokument, kaldet Haderslev-erklæringen, forsvandt imidlertid i årene efter krigen og er først i 2007 fundet igen. Haderslevkredsen bestod overvejende af fremtrædende hjemmetyskere fra Haderslevegnen, der efter nazificeringen af mindretallet i 1930’erne holdt sig på afstand af den officielle mindretalslinje. Samtidig forsøgte kredsens medlemmer at opretholde et tåleligt forhold til den danske flertalsbefolkning, og Haderslevkredsen nød derfor efter Befrielsen stor tillid i danske kredse i Sønderjylland.

Af Gese Friis Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Gese Friis Hansen: Das alte up ewig ungedeelt hört ein für allemal auf – Der Haderslebener Kreis und der Kampf um die Loyalität, i: Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig , bd. 82. 2007.