Støtte til unge sydslesvigeres højskoleophold i Sønderjylland

Grænseforeningen yder fra efteråret 2015 tilskud på 5.000 kr. til unge sydslesvigere, som tilmelder sig et langt højskolekursus (minimum 12 uger) på en sønderjysk højskole. Tilskuddet gives til unge bosat i Sydslesvig, som er født i 1993 eller senere og som har afsluttet deres skolegang ved en dansk skole i Sydslesvig.

Tilskuddet ydes som et gavekort til årets studenter eller efter ansøgning.

Der ydes kun tilskud til kurser på højskoler beliggende i Sønderjylland - det vil sige syd for Kongeåen. Se nærmere på de pågældende højskolers hjemmesider:

Design Højskolen Højer

Højskolen Østersøen

Idrætshøjskolen i Sønderborg

Jaruplund Højskole

Løgumkloster Højskole

Musik og Teaterhøjskolen

Rødding Højskole

Rønshoved Højskole

Ungdomshøjskolen ved Ribe

Udfyld Ansøgningsskema til Alving Fonden og send det med de nødvendige bilag til

Grænseforeningen
Peder Skrams Gade 5
1054 København K

Du kan finde oplysninger om alle Danmarks højskoler her. Husk at man skal være fyldt 17½ år, inden man kan gå på højskole. Dog er to højskoler undtaget herfra, nemlig Ungdomshøjskolen ved Ribe og Egå Ungdomshøjskole, hvor aldersgrænsen er 16½ til 19 år.

Et langt højskoleophold koster ca. 1.300,- kr. om ugen inkl. kost, logi og undervisning m.m. Der kan ikke søges elevtilskud fra den danske stat, men der er mulighed for at opnå individuel støtte på den enkelte højskole. Kontakt den højskole du har valgt herom.

HISTORIE:

Unge sønderjyders og efter 1920 unge sydslesvigeres efterskole- og højskoleophold i Danmark har haft enorm betydning for bevarelse og udvikling af dansk sprog og kultur i det danske mindretal, ligesom det sønderjyske spørgsmål har haft tilsvarende betydning for udviklingen af de frie skoler i Danmark i perioden fra Rødding Højskoles oprettelse i 1844 og frem til årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig.

Rødding Højskoles oprettelse var direkte foranlediget af sprog- og kulturkampen i Sønderjylland i 1840'erne, ligesom en række efterskoler oprettet nord for Kongeåen efter 1864 havde stor betydning for sønderjydernes tilhørsforhold til Danmark. Højskolernes flagskib, Askov Højskole, havde Genforeningen som vision, hvilket lykkedes i 1920, men også mange andre højskoler arbejdede for denne drøm.

I årene efter Genforeningen i 1920 blev en række højskoler (Rønshoved, Hoptrup og Danebod) oprettet i Sønderjylland med det formål at støtte danskheden i Sønderjylland og i Sydslesvig.

Danskheden i Sydslesvig blev næsten knust under nazismen fra 1933 til 1945, men efter Nazitysklands sammenbrud eksploderede interessen for dansk sprog og kultur i Sydslesvig, og igen kom danske højskoler og efterskoler i centrum, fordi disse skoler i det lange kostskolefællesskab kunne formidle dansk sprog og kultur til sydslesvigske elever med meget lidt kendskab og kontakt til dansk.

I perioden 1960 til i dag er antallet af unge sydslesvigere på efterskole- og højskoleophold i Danmark faldet markant på grund af de begrænsede støttemuligheder til især tyske statsborgere. Dog er det siden 2005 lykkedes at hæve antallet af unge sydslesvigere på efterskole i Danmark fra under 15 til ca. 70 i 2014.

Se statistik over udviklingen fra 1844 til 2007 her.

Hvor modsætningen til det tyske og viljen til at fastholde dansk sprog og kultur tidligere var drivkraften og motivationen for at søge efterskole- og højskoleophold i Danmark har motivet i de seneste årtier  i lyset af den fredelige sameksistens i grænselandet ændret sig. Tysk sprog og kultur er ikke længere fjendebilledet. I stedet søger de unge nu kulturmødet. 

Litteratur:
Lars N. Henningsen: Sydslesvig-ungdom på danske efterskoler - før og nu. Arkivserien, nr. 13 udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2007.