”Statsborgerskab skal være kronen på værket, når man har vist, at man vil Danmark”

Tilføjet 13. okt 2017 - 11:29
Del nyheden

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.5/oktober 2017

For Christian Langballe, Dansk Folkeparti, er indfødsret en hjertesag. Hans parti har kæmpet imod tildeling af statsborgerskab til udlændinge siden sin grundlæggelse, ligesom Dansk Folkeparti som eneste parti i Folketinget var imod indførelsen af dobbelt statsborgerskab i 2014. Men nu står Dansk Folkeparti i spidsen for, at der skal tildeles dobbelt statsborgerskab til det danske mindretal i Sydslesvig. Er det et paradoks?

Af Anna-Lise Bjerager

Det vakte en del uro på Christiansborg og i medierne, da Christian Langballe (DF) gik på Folketingets talerstol fredag d. 5. maj 2017 for at meddele, at hans parti ikke ville stemme for ”Lovforslag L 189 om indfødsrets meddelelse,” der gav dansk statsborgerskab til 2.710 personer.

”Vi kommer ikke til at deltage i den fortsatte opløsning af Danmark,” sagde Christian Langballe, der er indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti og dertil formand for Folketingets indfødsretsudvalg. Uroen skyldtes, at Dansk Folkeparti stod bag den aftale om indfødsret fra 2015, som lå til grund for, at de 2.710 personer kunne få et dansk pas.

Dansk Folkeparti fastholdt, at partiet ikke vil stemme for flere love om indfødsret, før kriterierne er strammet gevaldigt op. Også en række øvrige partier på Christiansborg ønsker at stramme kriterierne for tildeling af statsborgerskab, og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) indkalder til forhandlinger om en ny aftale om indfødsret i dette efterår. Dansk Folkeparti har allerede givet bolden op: Partiet forventer, at Folketinget indfører et loft på 1.000 pas om året.

En del af forhandlingerne kommer også til at omfatte det danske mindretal i Sydslesvig. Folketingets Sydslesvigudvalg har nemlig fremlagt et forslag, som der er bred opbakning til i Folketinget: Medlemmer af det danske mindretal skal tilbydes mulighed for dobbelt statsborgerskab.

Christian Langballe, det var oprindeligt Sydslesvigsk Forening, der fremkom med idéen om dobbelt statsborgerskab til det danske mindretal i Sydslesvig i 2015, da Danmark fik en ny lov om dobbelt statsborgerskab. Siden da har Dansk Folkeparti stået i spidsen for at få idéen gennemført, selv om Dansk Folkeparti som eneste parti stemte imod Folketingets nye regler om dobbelt statsborgerskab i 2014. Hvordan hænger det sammen?

”Det lyder måske umiddelbart som et paradoks, men det er det ikke. Der er nogle historiske forhold, der gør sig gældende i forhold til det danske mindretal i Sydslesvig, og derfor støtter vi i Dansk Folkeparti den særlige tilskudsordning, som hele Folketinget står bag, og nu også et tilbud om dobbelt statsborgerskab. Mindretallet i Sydslesvig er den undtagelse, der bekræfter reglen.”

Men de historiske forhold, der gør sig gældende, har jo eksisteret i næsten 100 år. Hvorfor er der behov for at sætte trumf på med et tilbud om dobbelt statsborgerskab?

”Dansk Folkeparti er modstandere af dobbelt statsborgerskab. Men når muligheden nu eksisterer, synes vi, det er oplagt, at det skal komme det danske mindretal i Sydslesvig til gode. Og det er der heldigvis flertal for i Folketinget.”

Forslaget om at give dobbelt statsborgerskab til det danske mindretal indeholder en række kriterier, hvoraf nogle skal være opfyldt, før et medlem af det danske mindretal, der for størstedelens vedkommende i forvejen har tysk pas, kan ansøge om dansk statsborgerskab.  Tidligere justits-, kultur og europaminister i Slesvig-Holsten, Anke Spoorendonk (SSW), der selv tilhører det danske mindretal, har kritiseret det kriterium, der lyder, at mindst en forfader skal være dansk fire generationer tilbage og siger, at det er i modstrid med mindretalsordningen, som den kommer til udtryk i København-Bonn-erklæringerne. Hvad siger du til det?

”Jeg siger, at der er nogle personer i Sydslesvig, herunder Anke Spoorendonk, der dyrker en særlig form for regional identitet og gerne vil give indtryk af, at den har kvalitativ forrang i forhold til den danske identitet. Det er, som om hun og andre gerne vil lære os danskere, hvad det vil sige at være multikulturel og belære danskerne om, hvad de skal mene. Dette her er et tilbud, som man som sydslesviger kan sige ja eller nej til. Her er ingen tvang. Men spar mig for moralprædikener om, hvad Folketinget gør forkert, når det hele alene handler om, at Folketinget gerne vil opfylde sine historiske forpligtelser til glæde for det danske mindretal.”

Dr.theol. Svend Andersen, der er født i Sydslesvig, har også ytret sig i debatten og mener, at forslaget vil skabe splittelse i mindretallet mellem rigtige og mindre rigtige danske. ”Er et dansk pas den pris værd?” spørger han. Hvad mener du?

”Hvorfor skulle forslaget dog skabe splittelse. Jeg synes, Svend Andersen skal spørge sig selv, om han overhovedet anerkender, at der er noget, der hedder et dansk mindretal. Mig forekommer det, at også han er mere optaget af den regionale identitet i grænseegnen. Men en sådan regional identitet er efter min mening et europæisk kunstprodukt. Jeg ved da godt, at nogle mennesker lever med to kulturer. Men hvis ikke man i det danske mindretal opfatter sig selv som dansk, taler det danske sprog og har en stærk loyalitet over for Danmark, synes jeg ikke, det giver nogen som helst mening, at Folketinget hvert år bevilger næsten en halv milliard kroner til danske skoler og institutioner i Sydslesvig.”

Forslaget om dobbelt statsborgerskab til det danske mindretal bliver en del af efterårets forhandlinger om en ny aftale om indfødsret, der skal genforhandles, efter at Dansk Folkeparti stemte imod lovforslag om indfødsret i maj måned. I har fremsat et krav om, at der højst skal tildeles 1.000 pas om året. Er det et ultimativt krav?

”Nej, hvis regeringen kan finde en anden løsning, der matcher, så kan vi godt tale om det. Vi ønsker med det udspil at sige, at der må være en form for prioritering i det. Dansk Folkeparti ønsker, at det er mennesker, der er tæt på vores danske kultur, der skal have fortrinsret. Det er gruopvækkende at se, at der i Danmark og i det øvrige Europa opstår parallelsamfund, som er uden for myndighedernes kontrol. Det ønsker vi at undgå, og derfor skal der strammes.”

I den aftale om indfødsret, der blev indgået i oktober 2015 mellem regeringspartiet Venstre, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti, var der tale om en række stramninger i forhold til danskkundskaber, indfødsretsprøven, selvforsørgelseskrav, karenstider, hvis ansøgeren havde begået kriminalitet og andre ting. Er der en grænse for, hvor meget der kan strammes?

”Den grænse er vi i alt fald meget langt fra at have nået. Vi giver jo ikke statsborgerskab for at være søde og rare. Som politikere i Folketinget er vi sat til at sikre, at det land, som vi har fået i arv og eje, bliver videregivet til vores efterkommere på en forsvarlig måde. Jeg forudser med gru, at mine børn og børnebørn kommer til at opleve konflikter i Danmark, som jeg aldrig har oplevet. Nu gælder det om at afværge den skade, der allerede er sket, mest muligt og undgå, at der fremtidigt sker endnu større skade.”

Dansk Folkeparti er blevet dømt for ærekrænkelse i byretten i 2015, og dommen blev stadfæstet i landsretten i maj 2017, for at indrykke en annonce i en række dagblade. I annoncen blev der angivet navnene på 685 personer, der skulle tildeles dansk statsborgerskab, under overskriften ”Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed”. Det var 15 personer på listen, der havde anlagt sagen. Er der en grænse for, hvor langt Dansk Folkeparti vil gå for at få strammet indfødsretslovgivningen?

”Nej, det er der i princippet ikke. Og jeg noterer jo, at det er et flertal af partierne i Folketinget, der nu ønsker stramninger. I øvrigt har Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til, at Dansk Folkeparti anker sagen om annoncen til Højesteret. Jeg har da store forhåbninger til, at vi får medhold. Det var min forargelse, der dannede grundlag for den annonce, og den forargelse har jeg stadigvæk. Jeg forstår ikke, at den daværende socialdemokratisk-ledede regering kunne sidde Politiets Efterretningstjenestes advarsler overhørig og bare give statsborgerskab til alle, selv om man vidste, at der var folk på listen, der var til fare for rigets sikkerhed.”

Der var vel retteligt kun tale om én person?

”Der var en, ja, men det var også sket tidligere. Det er princippet i det, der forarger mig.”

Institut for Menneskerettigheder mener, der bør nedsættes en indfødsretskommission, og at den danske praksis med, at indfødsret tildeles ved lov fremadrettet bør ske på en måde, der er bedre i overensstemmelse med FN’s Menneskerettighedserklæring. Hvad siger du til det?

”Jeg mener simpelthen, det ville være samfundsopløsende.  Institut for Menneskerettigheder vil gøre statsborgerskab til en rettighed, og de støttes af partier som Enhedslisten og De Radikale.  Men statsborgerskab er ikke en rettighed eller en integrationsfremmende foranstaltning. Statsborgerskab er kronen på værket, når man har vist, at man vil Danmark.”

”Der er kræfter, der arbejder for, at statsborgerskab ikke længere skal være et anliggende for Folketinget, men overlades til et administrativt apparat, der kan uddele pas til dem, der ønsker det. Jeg mener, at Institut for Menneskerettigheder underminerer deres egen sag. Det næste, vi alvorligt må tage fat på, er de internationale konventioner. Det kan ikke være meningen, at de internationale konventioner skal stå over det retsgrundlag, herunder Grundloven, der gælder i Danmark.”

 

SAGEN KORT

Tildeling af statsborgerskab kan kun ske ved lov ifølge Grundlovens paragraf 44: ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.” Derfor vedtager Folketinget to gange om året en ny lov, ”lov om indfødsrets meddelelse”, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Lovforslaget bliver normalt fremsat i april og oktober, hvorefter det behandles i Folketinget. Dansk Folkeparti stemte ja begge gange i 2016, hvor der i alt blev tildelt statsborgerskab til 15.000 personer, især fra Irak, Afghanistan, Somalia og Tyrkiet, hvilket var en tredobling i forhold til året før. OECD forklarer det højere antal med muligheden for at opnå dobbelt statsborgerskab, der trådte i kraft i efteråret 2015. Dansk Folkeparti stemte nej ved førstebehandlingen i maj 2017, og regeringen skal derfor forhandle en ny aftale om indfødsret på plads i dette efterår. Forhandlingerne omfatter også et forslag om mulighed for tildeling af dobbelt statsborgerskab til det danske mindretal i Sydslesvig.