Dybbøl Mølles stadige kamp mod forfald har fået Grænseforeningen til at lancere en landsindsamling, der skal sikre det nationale symbols vedligeholdelse.
Dybbøl Mølle er flere gange inden for de seneste årtier blevet betænkt med store gaver fra bl.a. A.P. Møllerfonden, når forfaldet blev for tydeligt, hvorefter møllen er blevet sat flot i stand. Disse gaver kan dog ikke på længere sigt sikre den rigtige og nødvendige vedligeholdelse af møllen. Derfor iværksætter Grænseforeningen i samarbejde med Dybbøl Mølles bestyrelse en landsindsamling, der en gang for alle skal sikre den løbende vedligeholdelse af møllen, så den altid fremtræder værdigt.
Målet er 5 millioner kroner
Den oprindelige Dybbøl Mølle blev opført i 1744, og i 1936 blev den femte og nuværende udgave af møllen indviet.
Dansk og europæisk symbol Men nederlaget på Dybbøl rummer også en fælles europæisk fortælling: Historien om den enorme betydning sejren over Danmark fik for Preussen og få år senere for dannelsen af et samlet Tyskland, der igen kom til at spille en afgørende rolle i begge verdenskrige. - Ligesom nationalstaten Danmark, forstået som én nationalitet i én stat, blev grundlagt på Dybbøl Banke den 18. april 1864, begyndte også det moderne Europas tragiske historie her – den historie, som sluttede i 1945 og førte til et tættere europæisk samarbejde. Dybbøl Mølle samler dermed både en dansk og en europæisk fortælling i et og samme symbol, siger Finn Slumstrup. Landsindsamlingen arrangeres af Grænseforeningen i samarbejde med Den selvejende institution Dybbøl Mølle. |
|
Gå til betaling her: Støt landsindsamlingen til fordel for Dybbøl Mølle
![]()
Grænseforeningen modtager kreditkort via en sikker forbindelse (SSL).
