A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Åbne Brev, Det

Da Kronprins Frederik (senere den 7.) kunne forudses ikke at ville få børn, ville den oldenborgske mandslinie, som alle danske konger siden Christian 1. tilhørte, med ham uddø. Denne situation udløste i 1840’erne en voldsom diskussion om arveretten til den danske krone.

Blandt bejlerne til tronen var den augustenborgske hertuglinie, der nedstammede fra Christian 1.’s barnebarn hertug Hans den Yngre. De augustenborgske hertuger var samtidig politisk aktive på den slesvig-holstenske fløj, som ønskede en løsrivelse af hertugdømmerne og en tilknytning til Det tyske Forbund, som var under dannelse.

Men med "Det Åbne Brev af 8. juli 1846" bekendtgjorde Christian 8., at Kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og gældende for hertugdømmet Slesvig. Denne beslutning var vendt mod augustenborgernes (og den liberale slesvig-holstenske bevægelses) argumentation for, at kun den oldenborgske mandslinie havde arveret til Slesvig og Holsten.

Brevet vakte stærk harme blandt slesvig-holstenerne og i Tyskland.

Litteratur:

H.P. Clausen og Jørgen Paulsen: Augustenborgerne, 1980.