Grænsen GOU Feriebarn Kultur Ambassadørene Elevambassadører
Flensborg, Bjergmøllen

Flensborg by - tidstavle

1240 Flensborg nævnes første gang. Kong Knud udsteder værgebrev for Sankt Knuds Gildet.
1249 Erik 4. Plovpenning ødelægger Flensborg i krigen mod sin bror, hertug Abel.
1284 Hertug Valdemar 4. stadfæster Flensborgs stadsret.
1340 Flensborg bliver den holstenske greve Gerhard III's og hans sønners pantelen.
1345 Byen omgives af en mur.
1354 Hertug Valdemar 5. af Slesvig sikrer Flensborg en række privilegier.
1373 Freden i Flensborg mellem Valdemar Atterdag og de holstenske grever.
1386 Helligåndskirken bygges.
1411 Dronning Margrete 1. rejser Duborg Slot og dør året efter af pest på et skib i Flensborg havn.
1431 De holstenske grever indtager Flensborg. Flensborgs stadsret oversættes til tysk.
1436 Flensborgs ældste jordebog (fortegnelse over byens ejendom). Byen omfatter ca. 420 grundstykker.
1443 Det første rådhus opføres i Storegade. Nedrevet i 1883.
ca. 1450 Flensborg første blomstringsperiode begynder, især betinget af søfart og studehandel.
1460 Flensborg kommer igen under den danske konge.
1485 Hele den sydlige bydel ødelægges af brand.
1500 Af 150 flensborgske borgere, der har deltaget i slaget ved Hemmingstedt, vender kun 29 tilbage.
1505 Kong Hans formaner borgerne til lydighed over for byrådet.
1520 Christian 2. forlangte 1.000 lod sølv af byen.
1523 Høvedsmand Detlev Brocktorp beretter, at Duborgs befæstning er i en dårlig tilstand og at den ikke vil kunne mod fjenden.
1526 Reformationen sætter ind i Flensborg. Gerhard Slewardt bliver luthersk præst i St. Nikolaj sogn.
1528 Munkene fordrives fra klostrene.
1544-71 Der præges mønter i Flensborg.
1565 Mellem jul og pinse dør ca. 1.800 flensborg-borgere af pest.
1566 Lütke Namens opretter Flensborgs Latinskole.
1571 St. Gertrud Kirke (neden for Duborg) nedrives.
1579 Flensborg bygger Nordsøhavn ved Okholm for at kunne være uafhængig af konkurrencen med Husum.
1595 Skrangerne, eller slagterboderne, bygges som ly for bagere og slagtere.
1596 Den nuværende Nørreport bygges.
1602 Den nuværende Kompagniport opføres som afløser for Kompagnihuset, der lå ved den nordlige bymur.
1611 Flensborg bliver centrum for studehandel. På et år drives 52.000 stude gennem byen.
1620 Sidste heksebrænding i Flensborg.
1627 Under 30-årskrige (1618-1648) besætter kejserlige tropper Flensborg og anretter store ødelæggelser. Mange flygter for pesten.
1643 Svenske tropper besætter Flensborg. Tobaksrygning indføres i Flensborg.
1646 Den senere konge Christian 5. fødes på Duborg Slot.
1654-55 Frederik 3. bor i Flensborg på grund af pest i København.
1657 Kong Karl 10. Gustav af Sverige indtager Flensborg.
1658 Sammen med kejserlige tropper vender danske tropper tilbage til Flensborg.
1675 Den religiøse sværmer Antoinette Bourignon forvises fra byen.
1710 Christoph Vogel opretter første bogtrykkeri i Flensborg.
1713 Under Store Nordiske Krig brandskatter den svenske general Stenbock Flensborg for 62.000 rigsdaler. Efter tilfangetagelse i Tønning fængsles han i Flensborg.
1723 Flensborghus opføres som vajsenhus (hjem for forældreløse børn) af sten fra det nedrevne Duborg Slot.
1749 Det grønlandske Compagnie til fangst af hvaler og sæler oprettes i Flensborg.
1755 Kongerigets første jordemoderskole oprettes i Flensborg.
1758 Neptunbrønden bygges på Nørretorv.
1766 Flensborgs første dagblad "Adresse-Comptoirs-Nachrichten" udkommer for første gang.
1777 Flensborgs andet dagblad "Gemeinnützige Wochenblatt"  begynder at udkomme.
1777 Området nord for Nørreport frigives til byggeri. Nystaden.
1785 Amtshuset bygges over for Mariegade. Efter 1804 sygehus, i dag Diakonisseanstalt.
1794 Antallet af brændevinsbrænderier i Flensborg når op på 200.
1795 Flensborgs første teater åbnes i en tilbygning til rådhuset. Fattighjælpen, der ind til da blev drevet af menighederne, overtages af byen.
1801 Byen bygger skanse ved yderhavnen (Batterigade). Byen omfatter 896 beboelseshuse.
1803 Flensborg har 10.666 indbyggere. I perioden frem til 1864 stiger indbyggertallet til 20.138.
1808-13 Under Napoleonskrigene mister Flensborg 125 skibe svarende til halvdelen af byens flåde. Den gamle Kirkegård indvies som den første kommunale kirkegård i Nordeuropa.
1814 Første ballonopstigning fra Flensborg.
1820 Sidste offentlige henrettelse med hjul og stejle i Flensborg. Det går ud over fem mytterister.
1832 Flensborgs første dampmaskine tages i drift i oliemøllen i Nystaden.
1835 Flensborgs Borgerforening oprettes.
1837 Marieporten i Mariegade rives ned.
1840 "Flensburger Zeitung", dansk-orienteret, men tysk skrevet dagblad udkommer for første gang. Avisen omdannes i 1869 til den dansksprogede Flensborg Avis.
1848 Efter Slaget ved Bov (9. april) tilbagetogs-fægtning i Nystaden.
1850 Størstedelen af de faldne fra Slaget på Isted Hede den 25. juli begraves på Flensborg gamle Kirkegård.
1854 Frederik 7.'s sydslesvigske jernbane åbnes til til Husum og Tønning. bl.a. for at eksportere kvæg til England.
1856 Den engelske bro bygges i havnen, forbi den inderste del af havnebassinet tilsander. Nedrevet i 1883.
1864 Efter nederlaget mod Preussen og Østrig bliver Flensborg sæde for den kejserlige østrigske og den kongelige preussiske forvaltning for hertugdømmet Slesvig. Efter krigen mellem Østrig og Preussen i 1866 overgår forvaltningen til preussiske myndigheder.
1865 Advokat Jürgen Bremer, tidligere medlem af den provisoriske regering i Slesvig-Holsten, udnævnes til borgmester, men tvinges af preusserne til at trække sig tilbage.
1866 Fjordsejladsen starter med oprettelse af Flensborg-Eckernsunder Dampfschiffgesellschaft.
1867 Dansk flertal ved rigsdagsvalget i Flensborg.
1868 Luftskipperen Hugo Eckener fødes i Flensborg. Han bliver senere æresborger i byen.
1869 Flensborg Avis kommer på gaden.
1872 Flensborg Skibsværft oprettes. Ved novemberstormfloden noteres en vandstand på 3,27 m over dagligt vande. Røde Port i Rødegade rives ned.
1873 A.C.C. Holdts danske privatskole lukkes af de preussiske myndigheder.
1877 Sankt Nikolaj Kirkes tårn nedbrænder efter lynnedslag.
1881 Hestesporvognen fra Nystanden til Angelbogade åbnes og samtidig indvies hovedpostkontoret i Rådhusgade.
1884 Den første offentlige telefoncentral med 26 ledninger tages i brug.
1889 Flensborg bliver amtsfri by.
1894 Det nye byteater åbnes i Rådhusgade.
1899 Den kommunale slagtegård åbnes.
1901 Det nye værft optager produktionen. Marineskolen anlægges og åbnes i 1910 af Kejser Wilhelm 2.
1907 Flensborg får elektriske sporvogne.
1911 Det første fly starter fra Exe ved Frisergade.
1912 Det nuværende kraftværk bygges.
1914-18 1. Verdenskrig koster Flensborg ca. 2.000 faldne. Efter krigen overtager et arbejder- og soldaterråd forbigående magten i Flensborg.
1920 Ved afstemningen i Zone 2 afgives 27.081 tyske (= 75,2 %) og 8.944 danske stemmer (= 24,8 %) i Flensborg. Den internationale kommission (CIS) får sæde i Flensborg.
1923 Duborg-skolen åbnes i Mariegade. Flensborg får en frihavn.
1930 Det Tyske Hus indvies som "rigets tak for tysk trofasthed". Flensborg skibsværft lukker midlertidigt på grund af den økonomiske krise.
1933 Efter nazisternes magtovertagelse forfølges dansksindede, som også forbydes politisk aktivitet.
1939-45 2.896 unge flensborgere falder som soldater i 2. verdenskrig, mens 176 omkommer ved luftangreb på byen. Ved det alvorligste angreb den 19. maj 1943 omkom også 15 danske børnehavebørn og deres to pædagoger, da deres beskyttelsesrum blev ramt af en fuldtræffer.
1945 Som sidste "rigsfører" kapitulerer storadmiral Dönitz fra Flensborg. Som følge af tilstrømning af flygtning svulmer byens indbyggertal op til over 100.000. I.C. Møller bliver dansk overborgmester (senere bypræsident) og ved valget den 13. oktober 1946 stemmer 65,9% af vælgerne dansk. Nye danske skoler åbner.
1948 Ved valutareformen mister byen en formue på 29 mio. rigsmark.
1950 Nord Deutsche Rundfunk åbner studie i Flensborg. Forbundspræsident Theodor Heuss besøger byen. Levnedsmiddelrationeringerne ophører.
1953 Amtsbanen mellem Flensborg og Kappel nedlægges. De sidste norske soldater forlader Flensborg.
1957 Danfoss opretter filial i Flensborg. Flensborg bliver igen garnisonsby.
1965 Det nye rådhus åbnes. Statsminister Jens Otto Krag nedlægger grundstenen til Idrætshallen, der åbner i 1967.
1978 Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik besøger danske kulturinstitutioner i Flensborg. Forbundskansler Helmut Schmidt aflægger visit hos den danske folkegruppe.
1984 Flensborg fejrer sit 700-års jubilæum.