A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Arkil

Civilingeniør Ove Arkil fra København etablerede i 1941 entreprenørselskabet Ove Arkil i Haderslev. Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup samt asfaltkørsel i Vesttyskland medførte stor vækst for firmaet i 1950’erne, og asfaltområdet har vedblivende været grundlag for selskabets vækst. 1974 blev Niels Arkil direktør for det siden 1955 familieejede aktieselskab. I 2007 blev tredje generation af familien direktør for Arkil A/S. Firmaet er i 2011 et af de største entreprenørfirmaer i Danmark med omkring 1700 ansatte.

Af Morten Andersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011