A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Aabenraa Amt

Amtet hørte til blandt de mindre amter. Det bestod oprindeligt af Rise og Sønder Rangstrup herreder, men i 1850 blev Postmestergården Lundtoft Herred lagt til amtet. Fra 1598 til 1850 forvaltede amtmanden tillige Løgumkloster Amt. Fra 1850 til 1864 forvaltede amtmanden foruden Aabenraa Amt også Sønderborg og Nordborg amter. I 1867 blev amtet en preussisk kreds. Fra 1920 til 1970 var det et dansk amt, idet købstaden blev udskilt i begyndelsen af 1920’erne, og der blev tilføjet store dele af Bov Sogn og Frøslev i Hanved Sogn nord for 1920-grænsen fra det tidligere Flensborg Amt. 1. april 1932 blev amtet lagt sammen med Sønderborg Amt, men de to amter beholdt hver deres amtsråd. I 1970 blev amtet en del af Sønderjyllands Amt.

Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.