A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Ahlefeldt, Friedrich, den yngre, 1662-1708, statholder

Friedrich Ahlefeldt blev født i 1662. Hans far var storkansler Friedrich Ahlefeldt, som i slutningen af 1600-tallet var en af Danmarks rigeste og mest magtfulde mænd med hovedsæde på Gråsten Slot.

I 1686 blev han gift med den kun 13-årige grevinde Christiane Gyldenløve, der var datter af Christian 5. Kongen var yderst rundhåndet over for svigersønnen, der fik en tønde guld i medgift samt et meget kostbart brudeudstyr. Således fortælles det, at brudesengen var så rigt udsmykket med guld og sølv, at dens værdi blev ansat til 10.000 rigsdalere. Grevinden døde i 1689 efter kun tre års ægteskab. Samme år blev Friedrich udnævnt til oberst og i de følgende år deltog han som officer på flere europæiske krigsskuepladser i bl.a. i Flandern. I 1695 blev han gift med en 16-årig datter af storkansler Conrad Reventlow (1644-1708)

Efter giftermålet fortsatte han faderens overdådige renovering og udbygning af Gråsten Slot. Samtidig forbedrede han slotshaven, som blev anlagt med kunstfærdige bede og sjældne træer og vækster. Han lod også opføre et pragtfuldt orangeri og Pommerantshuset, der rummede en oval kumme, 15 alen i tværmål, hvorfra der sommer og vinter leveredes fisk.

Det fortælles, at Friedrichs bror Carl Ahlefeldt (1670-1722) på et kloster i Frankrig fandt et meget velsmagende æble, fra hvis træ han sendte en podekvist hjem til Friedrich på Gråsten Slot. Her blev æblet forfinet, og i dag er æblet endt som det såkaldte Gråsten-æble, som også er kendt som Danmarks nationaleæble.

Friedrich den yngre blev i 1697 udnævnt til statholder i hertugdømmerne. I begyndelsen gik han meget op i sit embede og berejste hele området, hvor han fik rettet op på megen slendrian hos embedsmændene og ydede en stor indsats for at fremme handel og søfart i byerne Glückstadt, Flensborg og Sønderborg. I 1701 blev han udnævnt til generalmajor og søgte kongen om at få en kommando, da han hellere ville beskæftige sig med militære opgaver. Hans ønske blev først opfyldt i 1706, da han trådte tilbage som statholder. Allerede to år senere døde han kun 46 år gammel.

Efter hans død viste det sig, at han havde formøblet faderens enorme formue og efterlod en gæld på ca. 300.000 rigsdalere til sine efterkommere. De fleste af pengene var brugt på en ekstravagant renovering af Gråsten Slot og slottets omgivelser, inventar og udsmyking m.m.

Litteratur:
Poul Andersen, Graasten – et slot og et sogn, 1986.