A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Ansgar, ca. 801-865, missionær, ærkebiskop

Ansgar voksede op i klosteret Corbie i Flandern og blev som voksen overført til datterklosteret Corvey i Sachsen. 

Ansgar indleder i 826 missionsvirksomhed i Hedeby, som på det tidspunkt er Nordens største bysamfund. Baggrunden var, at Harald Klak, som gjorde krav på den danske trone, søgte støtte hos den tyske kejser Ludvig den Fromme og havde ladet sig døbe og lovet at støtte kristen missionsvirksomhed i det hedenske Danmark.

Det er muligt at Ansgar fik bygget en kirke i Hedeby, men man har aldrig fundet spor af den. Efter tre få år i Danmark blev Ansgar i 829 kaldet til handelsbyen Birka. I 831 bliver Ansgar ærkebiskop i det nyoprettede ærkesæde i Hamborg, Frankerrigets fremskudte forpost mod nord. Her begyndte Ansgar ved siden af sin kirkelige virksomhed en møntslagervirksomhed, der dog uden tvivl hænger sammen med missionsarbejdet i Norden, hvor han med gaver forsøgte at vinde hedenske høvdinge for den kristne tro.

Da Hamborg angribes og afbrændes af den danske vikingekonge Hårik den Ældre med en flåde på 600 skibe, må Ansgar i al hast og halvnøgen flygte til Bremen, hvor ærkebispesædet herefter bliver hjemmehørende. På grund af indrepolitiske problemer blev Hårik tvunget til at søge samarbejde med Ludvig den Tyske, og Ansgar virker som mellemmand for de to konger. I den forbindelse vandt Ansgar den danske konges tillid og venskab, så Ansgar blev rådgiver for kongen og fik tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby.

Efter Håriks død i 854 blev den kristne præst i Hedeby fordrevet af byens jarl, ligesom kristne gudstjenester blev forbudt, men den nye konge, Hårik den Yngre, ønskede at bevare et godt forhold til Ansgar og lod jarlen afsætte og kirken genåbne. Tilmed fik kirken nu tilladelse til at bruge kirkeklokken, som hidtil havde været en stor skændsel for hedningene. Hårik viste endvidere sin gode vilje ved også at tillade bygningen af en kirke i Ribe.

Ansgar døde af en blodsygdom i 865 og blev begravet i Skt. Peters kirke i Bremen. Senere blev Ansgar ophøjet til helgen og han får tilnavnet "Nordens apostel".

Hovedkilden til vores viden om Ansgar er skriftet "Vita Anskarii" (Ansgars liv), som blev skrevet af hans efterfølger som ærkebiskop, Rimbert, formentlig kort efter Ansgars død. Forfatteren har sandsynligvis næret et stærkt ønske om at Ansgar, på trods af sin fredelige død, skulle gøres til martyr. Han æres i dag som skytshelgen for Skandinavien.

Litteratur:
Günter Weitling: Fra Ansgar til Kaftan. Sydslesvig i dansk kirkehistorie 800-1920. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.