A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Augustenborg Slot

H.C. Andersens lind

H.C. Andersens lind i Augustenborg Slotshave. Et skilt på træet fortæller, at digteren havde sin hvileplads under denne lind.

Augustenborg Slot, oprindelig opført 1660-64 i bindingsværk for den første hertug af Augustenborg, Ernst Günther (1609-89), der i 1651 havde købt landsbyen Stavnsbøl af Frederik 3. Ernst Günther, der var sønnesøn af Frederik 2.'s lillebror Hertug Hans den Yngre, nedlagde landsbyen og lod i stedet opføre en anselig bindingsværksgård, som han kaldte Augustenborg efter sin hustru Augusta af Lyksborg. Omkring denne gård opstod flækken Augustenborg.

I løbet af 1700-tallet blev det oprindelige slot afløst af det nuværende slot, som er det største og mest helstøbte barokanlæg i Sønderjylland: Bygningerne omkring den ydre gårdsplads, bl.a. portlængen, blev opført fra 1733, den trefløjede hovedbygning opførtes 1770-76 for hertug Frederik Christian 1., formentlig efter tegninger af hertugdømmet Slesvig-Holstens landbygmester Johann Gottfried Rosenberg, som også havde stået for genopbygningen af Gråsten Slot efter en brand 1757.

Anlæggets arkitektoniske styrke er den klart gennemførte barokke symmetri om hovedaksen og bygningernes faste rangordning, vist i højde og materiale: Fra staldgårdens énetages gule murstenshuse med røde tegltage til hovedbygningens fløje, der trinvis bliver højere, pudset og malet i gult og hvidt og med blåglaserede tagsten. Hovedfløjens tre midterfag er trukket frem som risalit, der rejser sig i tre hele etager. I denne fløj er bevaret en smuk vestibule, hvis hvidmalede rokokostukkatur er udført ca. 1777 af italieneren Michel Angelo Taddei (1755-1831).

Han virkede også i slotskirken i nordfløjen (fuldført 1776), som er et traditionelt kapel med dekorationer i rokokostil, der breder sig over hvælv og vægge. Slotskirken har bevaret en lukket herskabsstol på det omløbende galleri. Alabastdøbefonten er skænket af den russiske zar Alexander 1. Det var i denne kirke den senere Christian 8. i 1815 blev gift med sin anden kone, Caroline Amalie af Augustenborg.

Omkring slottet ligger flere mindre bygninger, en kavalerbygning fra ca. 1800 og "Palæet", opført 1786-88, måske efter tegning af Peter Meyn. Den oprindelige slotspræstebolig fra 1776 er et senrokokohus af samme grundtype som mange af husene i den lille by, der opstod i tilknytning til slottet (se Augustenborg). Med borgerkrigen 1848-50 tabte hertugerne deres besiddelser. Hertug Christian August måtte den 26. marts 1848 i hast forlade slottet. Efter hertugfamiliens flugt blev slottet brugt som lazaret, bagefter som kaserne. 1878-1919 rummede slottet et preussisk kvindeseminarium. 

I 1921 solgte hertugfamilien, der i 1884 havde få et overdraget ejendomsretten, slottet til den danske stat. I 1929 blev det besluttet at indrette slottet til statshospital med plads til 500 patienter. 1976 overtaget af Sønderjyllands Amt, fra 2007 Region Syddanmarks almenpsykiatriske hospital. 

Slotskirken har fra 1874 været Augustenborg bys sognekirke; slotsparken er offentlig tilgængelig.

H.C. Andersen var en hyppig gæst på Augustenborg Slot. Læs uddrag af Johan de Mylius' bog "H.C. Andersen og hertugdømmerne" her.

Slottets ejere

 

Bygninger

 

1651-1852  

Den augustenborgske hertughus

1650’erne

Firefløjet bindingsværksbygning

1852-1864

Dansk statseje

1733

Ridestalden mod syd opføres samt ladegården nord for slottet

1864-1881

Tysk statseje

1764-1770

Ridestalden mod nord og portbygningen opføres

1881-1921

Formelt Hertug Ernst Günther af Augustenborg

1770-1774

Den trefløjede hovedbygning opføres

1921-1978

Dansk statseje

Ca. 1790

Palæet opføres

1978-2005

Sønderjyllands Amt

1807

Kavalerbygningen opføres

2006-          

Region Syddanmark 

1878

Ombygning til preussisk kvindeseminarium

 

 

1930-1932

Ombygning til dansk sindssygehospital og opførelse af en række nye bygninger

 

Litteratur:
Jørgen Paulsen: Augustenborg. Slottet – flækken – fyrstehuset. 1981.
Mikkel Venborg Pedersen: Hertugerne af Augustenborg, i: Carsten Porskrog Rasmussen m.fl. (red.): De slesvigske hertuger. 2008.
Sønderjysk Månedskrift 1996:4 (temanummer om Augustenborg).
Peter Dragsbo i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Inge Adriansen og Peter Dragsbo: Fem fyrsteslotte. Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot 2011